Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGTESKABET.
INDLEDNING.
(Indledningen skyldes en af Professor, Dr. jur. C. T o rp
til »Vort Hjem« skreven Afhandling.)
A t Ægteskabet som Institution i høj Grad maa interessere det
borgerlige Samfund og derfor blive Genstand for retlig Ordning fra
Statens Side, har fra gammel Tid været erkendt i alle mere civili-
serede Lande, særlig overalt, hvor den herskende Moral har ført til
Hævdelse af Monogamiet, og ganske særlig i de Lande, hvis Kultur
har udviklet sig under den kristelige Morals Indflydelse. Men, som
rimeligt er, frembyde de forskellige Tiders og Landes Ordninger
væsentlige Afvigelser, baade med Hensyn til Maaden hvorpaa og det
Omfang, i hvilket Retsordenen har grebet ind i dette Forhold. Dette
gælder ikke blot de to store Hovedspørgsmaal om Ægteskabets Ind-
gaaelse og Opløsning, der ofte have sat de politiske Lidenskaber i
Bevægelse, men ogsaa Spørgsmaalet om Ægteskabets Betydning saa-
vel for Ægtefællernes personlige og formueretlige Forhold som for
Børnenes Retsstilling og i forskellige andre Retninger.
Medens den romerske Ret selv efter Kristendommens Sejr i det
store og hele hævdede den individuelle Frihed paa dette Omraade*)
og indskrænkede sig til en Regulering af visse navnlig rent ydre Sider
ved Forholdet, indtager Middelalderens Ret et væsentlig andet Stand-
punkt. Den katolske Kirke var ikke tilbøjelig til at nøjes med, at de
mere ydre Sider ved Ægteskabet bleve undergivne retlig Ordning.
Dens Tendens var i vidt Omfang at faa ogsaa Ægteskabets sædelige
Side reguleret i Overensstemmelse med de af Kirken opstillede Regler,
saaledes at Overholdelsen af dennes Bud ikke blot hævdedes som
religiøs Pligt, men søgtes og i det væsentlige ogsaa blev gennemført
som borgerlig Retspligt. Dette Standpunkt, hvorved Kirken fik en
. afgørende Indflydelse paa Ægteskabsrettens Udvikling, har den katolske
Kirke fastholdt ogsaa i nyere Tid og maatte derved nødvendigvis til
Slut komme i Konflikt med Staten. Medens denne nemlig meget vel
kan anerkende Kirkens Ret til over for sine Medlemmer at hævde de
kirkelige Fordringer som religiøs Pligt, maa Staten nødvendigvis fast-
holde, at den alene fastsætter og hævder de almindelige Retsregler
A Konkubinat straffedes-ikke, kirkelige Formers Iagttagelse ved Stiftelsen var ikke
nødvendig, Ægtefællernes formueretlige Stilling berøres principielt ikke af Ægte-
skabet, Forsørgelsespligt kendes ikke, Ægteskabet kan opløses ved fælles Over-
enskomst etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
