Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er egentlig kun disse sidste, vi have at gøre med. Hvorledes Sagen
teoretisk burde være ordnet, vedkommer os ikke her; og derfor skulle
vi kun gøre en Bemærkning til dem, der mene, at den overhovedet
slet ikke burde være ordnet.
Det er den gennemførte Individualisme, som finder det overflødigt
at lovgive om Formuen, fordi to flytte sammen i Ægteskab. Hvorfor
ikke lade alt blive ved det gamle og enhver beholde sit? Det gør
man dog, naar f. Eks. to Veninder flytte sammen for at leve Livet
med hinanden. Det staar jo enhver af dem frit for at forære den
anden, hvad hun behager. Det vilde med andre Ord sige, at der
skulde herske fuldstændigt Særeje i Ægteskabet, medmindre der blev
truffen anden Overenskomst, medmindre der blev sluttet Ægtepagt.
Men hvis Forholdet er det, at mindst 90 pCt. af Ægteskaberne i Lan-
det ønske Formuefællesskab, hvis denne Ordning stemmer bedst med
de brede og de talrigste Lags Vilkaar og Ønsker, saa er det dog et
Spørgsmaal, om man bør ulejlige disse 90 pCt. med Oprettelse af
Ægtepagter, blot for at de 10 pCt. kunne faa opretholdt deres Særeje
uden Ulejlighed. Ikke at tale om, at Størsteparten af de 90 pCt., saa-
ledes som Menneskene nu en Gang ere, ville forsømme at oprette
Ægtepagt i den Forventning, at der aldrig vil opstaa Tvistigheder om
deres Ejendele. Naar saa Domstolene skulde fastslaa Særeje, fordi
der ingen Ægtepagt var oprettet, vilde de netop have Chancen for at
træffe uden for, hvad Ægtefællerne have ønsket.
Men hvad er der at gøre for den praktisk misfornøjede, der ønsker
anden Ordning for sig eller paarørende?
S æ r e j e .
Ja for alle saadanne har Loven sørget. Den fastsætter nemlig ikke
Formuefællesskabet som en absolut Regel, men kun som en »dekla-
ratorisk« Regel, en Regel om, hvordan det skal gaa, hvis intet andet
udtrykkelig er bestemt; og den anviser særdeles nemme Former, hvor-
under der kan opstaa Særeje i Ægteskabet. Her viser det sig nyttigt,
at vi særlig tale om Hustruen, thi det er ofte for hendes Skyld, at
man ønsker andre Regler, hendes Stilling, man vil gøre mindre af-
hængig af Manden.
Først er at mærke, at visse Rettigheder ere saa nøje knyttede til § 18
den enes Person, at de uden videre anses som Særeje for denne —
Forfatterret, Livrente, Ret til Len og Stamhuse o. s. v. Dernæst maa § 19
huskes, at den, der vil give Gåver til en af Ægtefællerne eller efter-
lade Arv til denne, kan bestemme, at Gaven eller Arven skal forblive
i den begunstigedes Særeje, saa at den anden ikke bliver Medejer,
og saaledes, at den begunstigede faar fuld Raadighed over Særejet.
Og endelig kan Særeje indføres ved Ægtepagt. § 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
