Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - Ægteskabets øvrige Retsvirkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
passende Underholdsbidrag, for hvilket hun kan udpante ham, lige-
som han kan bringes til at afsone det med Fængsel paa Vand og
Brød. En lignende Pligt til at bidrage til den fælles Husholdning
har Konen kun, saafremt hun ejer noget, men hun er ikke, som Man-
den, pligtig til at tjene til Husets Udgifter.
Husbondemyndigheden.
Skal Hustruen i Ægteskabet være sin Mand underdanig? Det er
heldigvis ikke vor Opgave at besvare dette Spørgsmaal fra et moralsk
eller religiøst Standpunkt, kun fra et juridisk, og vi maa da statuere,
at det ikke er nogen /?e/spligt, nogen juridisk Pligt for Hustruen at
være sin Mand lydig. Han har nemlig ingen retlige Midler til at
fremtvinge Lydighed fra Konens Side. Midlet, han i sin 4 id besad,
til at gennemføre Konens Underdanighed, er berøvet ham for over
200 Aar siden, da Christian V’s Lov afskaffede Mandens »Revselses-
ret« over Hustruen, hans tidligere Beføjelse til at revse hende med
Kæp eller Vond. Herved frigjorde Hustruen sig for Mandens »Hus-
tugt«, den han endnu bevarede over Bøni og til Dels Tyende; og siden
har hans »Husbondemyndighed« over Konen kun været en mat Af-
glans af tidligere Tider, nærmest kun et nødvendigt Tilbehør til hans
Raaden paa det økonomiske Omraade.
Manden bestemmer saaledes vel Familiens Opholdssted inden Riget,
men vil Konen ikke følge ham, har han intet Magtmiddel, kun Ret
til at nægte hende Underhold, og hvis det altsaa ikke* er ham, dei
underholder Konen, staar han magtløs.
Ligeledes vil han i mange Spørgsmaal inden for Hjemmet kunne
skaffe sig det afgørende Ord derved, at saa mange Spørgsmaal have
en økonomisk Side. Naar han er raadende over Pengekassen, h\ad
jo hyppigst er Tilfældet, kan han afgøre Spørgsmaalet ved at lukke
i for Kassen og i det hele skaffe sig Indflydelse ved Hjælp af sin
»Bevillingsmyndighed«. Men at tvinge Konen til Lydighed ved at
udsulte hende, det er han ikke berettiget til; thi, som sagt, han har
en retlig Pligt til at underholde hende, hvad enten hun lystrer eller
ej. Desuden have vi tidligere omtalt den Støtte, hun i en økonomisk
Krig vil have i Bestemmelsen om, at Manden maa betale hvad Gæld
hun gør »til fælles Nytte og uomgængelig Fornødenhed«. Det nytter
ham altsaa ikke stort ganske at lukke i for Pengeskuffen; thi naar
den handlende, som har givet Konen Kredit til Husholdningen, kom-
mer med sin Regning, bliver Manden nødt til at lukke op igen.
Samlivspligten.
Naar Ægtefolk ere enige om at gaa fra hinanden, have de ikke
nogen Samlivspligt over for det offentlige. En saadan fra den katolske
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
