- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
54

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V a c c i n a t i o n .
Forældre maa ikke — under Straf af Bøder indtil 20 Kr. — lade
deres Børn gaa uvaccinerede omkring længer end til deres 7de Aar.
Til Gengæld kunne de faa dem vaccinerede og Attest udstedt gratis
paa den kongelige Kokoppeindpodningsanstalt i København og hos
Stads- og Distriktslægerne uden for København. Skulle Forældrene
glemme denne Pligt, ville de blive mindede om den, naar Barnet skal
i Skole, thi ingen offentlig eller privat Skole maa modtage et Barn
uden først ved Attest at have overbevist sig om, at Barnet er vaccineret.
U n d e r v i s n i n g s p l i g t .
Det er en Retspligt for Forældrene at give deres Børn fornøden
Undervisning, og denne Pligt gennemføres derved, at Staten eller
rettere Kommunerne indrette Skoler, hvori alle de Børn skulle gaa,
som Forældrene ikke paa anden Maade skaffe lige saa god Under-
visning. Betingelsen for, at Forældre kunne holde deres Børn borte
fra disse offentlige Skoler er derfor, at den private Skole, de vælge,
er autoriseret af vedkommende Skolebestyrelse, eller at Barnet ind-
stiller sig til Eksamination for Skolebestyrelsen enten ved en Eksamen
i en Skole i Skolebestyrelsens Overværelse eller paa anden Maade.
Hvis det ved disse Eksaminationer viser sig, at Barnet ikke lærer,
hvad der fordres, kan Skolebestyrelsen nægte Tilladelse til, at det

*


undervises privat, og Pligten til at sende Børnene i Kommuneskolen
indtræder da for Forældrene. Denne Pligt fremtvinges ved Mulkter, som
Forældrene ifalde, naar Børnene uden lovlig Grund udeblive fra Skolen.
Kommuneskolernes Undervisningsplan skulle vi ikke gaa nærmere
ind paa, men den betegner altsaa den Lærdom, Forældre ere pligtige
at bibringe deres Børn. Den betegner tillige det Lavmaal af Lærdom,
som Landet fordrer af enhver af dets Borgere, og den opstiller ingen
Forskel i Fordringerne over for de forskellige Samfundsklassers Børn.
Forældre ere ikke pligtige at lade deres Børn undervise i Forhold til
deres Stand eller økonomiske Vilkaar.
Den skolepligtige Alder er det fyldte 7de Aar, og Skoletvangen
varer til det fyldte 14de Aar.
Som ovenfor omtalt vil det nærmest være Faderen, der har det
afgørende Ord i Ægteskabet om Barnets Undervisning og derfor og-
saa Ansvaret — med Hensyn til Skolemulkter o. s. v. — Men, kunde
der spørges, selv om Manden ikke over for det offentlige eller over for
Barnet har Pligt til at give det mere end den nødtørftige Undervis-
ning, har han da ikke over for sin Ægtefælle Pligt til at give Barnet
en Undervisning, der svarer til Barnets Livskaar? Er Hustruen nødt
til at underkaste sig Mandens Husbondemyndighed, naar han, skønt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free