Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægtefælle. Det vil sige, at begge Forældrene have solidarisk For-
sørgelsespligt.
Hvis Ægtefællerne leve sammen i Formuefællig, og Konen ikke
har noget at raade over, hverken Selverhverv eller Særeje, bliver der
kun Spørgsmaal om Mandens Pligt, da han jo bestyrer Fællesboet.
Konens Pligt vaagner først op, naar hun faar noget at raade over,
eller Samlivet og Formuefællesskabet hæves.
Hvor meget Forældrene i det enkelte Tilfælde have at yde, det
kan — af Barnet eller den, der optræder paa Barnets Vegne, eller af
Fattigvæsenet — forlanges afgjort ved Øvrighedens Besolution, og saa
kunne Pengene inddrives ved Udpantning eller Betalingen fremtvinges
ved »Afsoning paa Vand og Brød«.
Vi have set, at naar Barnet er blevet 18 Aar, kan Faderen vise
det ud af Huset og nægte at underholde det. Men hvis han nu gør
det før Barnets 18de Aar, hvad saa?
Paarørende kunne tage sig af Barnet og derefter sagsøge Faderen
til at erstatte de Udgifter, som Barnets Underhold har medført, og
som de have udredet til Opfyldelse af Faderens Pligt.
I Mangel af paarørende vil det offentlige træde til, og dets Op-
træden vil bero paa, om Forældrene ere økonomisk velstillede eller ej.
I første Fald vil man sætte Barnet i Stand til at gøre sin Bet mod
Forældrene som Familiemedlem gældende, sin Bet til at faa et pas-
sende Underhold. Man vil altsaa fratage Faderen Værgemaalet over
Barnet, give Barnet en anden Værge, og denne Værge vil søge Øvrig-
hedsresolution, afpasset efter Forældrenes Formuevilkaar. Men Værgen
vil ikke kunne fremtvinge, at Barnet atter modtages i Faderens Hus. Her
er nemlig ingen Samlivspligt eller Samlivsret, og vi have tidligere set,
at selv hvor der er en saadan Samlivspligt — nemlig for Ægtefæl-
lerne , kan den ikke sættes igennem ved ydre Tvang.
Ere Forældrene derimod ubemidlede, er den Pligt, der træder i
Virksomhed, Forældrenes Pligt til at forsøge deres treengende Børn.
Fattigvæsenet vil overtage Barnets Forsørgelse og erhverve Øvrigheds-
resolution paa at faa Udgifterne erstattede af Forældrene; thi disse
Udgifter ere at anse som betalte for Forældrene, som Fattighjælp,
ydet — ikke Barnet, men Forældrene.
Hvis Faderen vel ikke viser Barnet Døren, men blot nægter Konen
Midler til dets Forsørgelse, er Konen stillet paa lignende Maade, som
hvis han nægter Penge til hendes eget Underhold. Den Gæld, hun
.• gør til Barnets passende Forsørgelse, vil Manden blive nødt til at
4 betale som gjort »til fælles Nytte og uomgængelig Fornødenhed«; og
, der er i og for sig intet til Hinder for, at Hustruen, uagtet hun sam-
ij lever med Manden, kan gøre retslige Skridt over for ham til Ind-
| drivelse af Underholdsbidrag til Børnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
