Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Stedbørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind i et nyt Ægteskab og overfører den endog paa sin nye Kone, som
altsaa faar Forsørgelsespligt — saavel af sit Særeje som af Fællesejet —
med Hensyn til sin Mands Stedbørn, Børn, som hun altsaa ikke staar
i egentligt Svogerskabsforhold til. Hun har dog kun denne Pligt, saa
længe hun er gift med Stedfaderen.
Vi have endnu ikke talt om de uægte Børn, som Mandens Hustru
maatte faa under Ægteskabet, altsaa ved Ægteskabsbrud. Skal f. Eks.
den Mand, der efter flere Aars Forløb vender hjem og finder spæde
Børn i Vuggen, skal han ogsaa betale til dem? Saa længe Ægteskabet
bestaar, ja ! Men hvis Ægteskabet opløses ved Skilsmisse eller Hustruens
Død, befris han for Pligter over for disse Børn.
Vi komme nu til Stedmoderens Pligt. Den Kvinde, der gifter sig
méd en Enkemand eller en fraskilt Mand, er stillet over for hans Børn
paa samme Maade, som om de ogsaa vare hendes Børn, og hun er
ikke i Stand til at sikre sig mod at maatte betale til dem hverken
ved at faa oprettet Særeje eller ved Ægtepagt om, at de nævnte Børn
skulle være hende uvedkommende. I Modsætning til, hvad der gælder
om Stedfaderen, kan dog Stedmoderen fri sig for disse Børn ved at
blive skilt fra Faderen. Sker dette imidlertid ikke, men hun bliver
Enke, da kan hun ikke frigøre sig for sine Stedbørn, og gifter hun
sig igen, behæfter hun den nye Mand med Underholdspligt til de
nævnte Børn, saa længe det nye Ægteskab bestaar.
Hvis det er uægte Børn, der er Tale om, da have vi set, at Sted-
moderen — saa længe Ægteskabet bestaar — er forpligtet over for dem
paa samme Maade, som Faderen selv er det, baade dem, der fødtes
ham før Ægteskabet, og dem, han nu faar under Ægteskabet. Men
med Hensyn til de uægte Børn bliver Forholdet et andet, naar Ægte-
skabet ophører. Hvis Ægteskabet ophører ved Skilsmisse, frigøres hun
selvfølgelig ikke mindre for Forsørgelsen af sin Mands uægte Børn
end af de ægte; men ophører Ægteskabet ved Mandens Død, er hun
kun forsorgspligtig over for dem, ifald hun hensidder som Enke i
uskiftet Bo og endda kun over for de Børn, Manden havde før Ægte-
skabet, og kun til deresT4de Aar. Skal Boet derimod skiftes, ophører
ogsaa denne Forsorgspligt for Enken.
Medens altsaa Stedfaderen bringer Forsorgspligten af ægte og uægte
Stedbørn over i et nyt Ægteskab, vil Stedmoderen i et nyt Ægteskab
kun bringe med sig til Forsørgelse sine ægte Stedbørn og endda-
kun, hvis deres Fader døde i Ægteskabet, ikke hvis hun blev skilt
fra ham. 0
Ved første Øjekast synes disse Regler indviklede og vanskelige at
huske. Hovedregelen er dog let at huske og bør erindres, nemlig:
Som Regel har saavel Stedfader som Stedmoder Underholdspligt over
for alle, ægte som uægte, Stedbørn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
