Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJERNERE FAMILIE.
Vi have nu omtalt de snævrere Familieforhold — Slægts- og
Svogerskabsforhold —, der omfattes af Forholdet mellem Forældre
og Børn i videre Forstand, og hermed have vi i alt væsentligt ud-
tomt Familieforholdets Betydning for Hjemmets Bet, naar undtages
Beglerne om Arv, som vi nedenfor skulle omtale.
De fjernere Familieforhold have nemlig kun enkelte spredte Rets-
virkninger, der ikke holde Medlemmerne sammen i Familieliv. Det,
der holder Forholdet mellem Forældre og Børn sammen i Familieliv,
er, som vi have set, Forsorgspligt og Forældremagt; men disse Sider
af Familielivet virke ikke i de fjernere Familieforhold.
I gamle Dage var der andre Faktorer, der virkede til Sammen-
hold ogsaa mellem fjernere beslægtede og besvogrede, men disse Fak-
torer ere med Tiden faldne bort. De mest fremtrædende af disse vare
to. Der var Forsvarshensynet, og der var de ejendommelige økono-
miske Forhold.
Overalt i Verden, hvor den ordnende Stat endnu ikke var naaet
til, ved et organiseret Politi- og Straffesystem,. at forsvare Borgerne
mod Angreb fra Medborgeres Side, førte Forsvarshensynet Familie-
medlemmerne sammen i Forbund.
For at leve i Fred paa Liv og Ejendom maatte det naturligvis
først være mig om at gøre, at skabe det Ry omkring mig, at jeg
øjeblikkeligen hævnede ethvert Angreb. Naar Tyveri i gamle Dage var
en Krænkelse af min Ære, vil det jo sige, at Lemfældighed mod
Tyven vilde svække min Prestige som ubønhørlig Hævner, og det
vilde give Folk Mod til yderligere Krænkelser imod mig. Æren er
altsaa et Slags Udenværk om min Fred. Foretages en dristig, fræk
Handling imod mig, som viser, at man ikke er bange for mig, da er
jeg allerede i personlig Fare, Udenværket er angrebet, og jeg maa
hævne mig for at genoprette min Ære, det er: den Respekt for at
træde mig for nær, der maa holdes vedlige uden om min Fred og
Sikkerhed. Den, der i hine Selvtægtens Dage vilde hævde Princippet:
at gengælde ondt med godt, han vilde være en dødsdømt Mand, thi
han vilde være en æreløs Mand — en Mand uden Prestige, uden
Respekt.
Men at være en ubønhørlig Hævner var ikke nok for min Fred.
Det vilde jo blot sige, at det var Uraad at krænke mig, naar man
ikke var sikker paa med det samme at faa Livet af mig og derved
hindre min Hævn. Først naar det vides, at der selv efter min Død
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
