- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
103

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Sindssyge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvor Medborgernes Tillid er nødvendig Forudsætning. En forbi-
gaaende Sindssyge bør derfor ikke ledsages af en Umyndiggørelse.
Justitsministeriet har indskærpet Øvrighederne ikke at umyndiggøre
en sindssyg, blot fordi han er optaget paa en offentlig Sindssyge-
anstalt, men først at spørge Anstaltens Overlæge til Raads, og Over-
lægen vil da skønne over, dels om Sindssygen og Patientens person-
lige Forhold ere af saadan Natur, at der er en øjeblikkelig Fare for
skadelige Formuetransaktioner, dels om Sygdommen er saa forbi-
gaaende og Udskrivningen saa nær forestaaende, at Umyndiggørelsen
kan undgaas.
Der er dem, der hylde den Anskuelse, at Tvangsindlæggelse af en
sindssyg paa et Hospital ikke kan iværksættes af Familien, men altid
maa foretages af Værgen, at altsaa den formodet sindssyge først maa
umyndiggøres og have en Værge, førend han kan tvangsindlægges.
Som det ses, hyldes denne Anskuelse ikke af Justitsministeriet, den
har aldrig været gældende i det virkelige Liv, og den vilde være til
Skade for Patienten paa to Maader: til Skade for ham, hvis hans
Indlæggelse til Helbredelse skulde vente paa, at Øvrigheden blev
færdig med sine Overvejelser angaaende Umyndiggørelsesdekretet, og
til Skade for ham, hvis en kortvarigere Indlæggelse skulde medføre
et for hans borgerlige Kredit saa skæbnesvangert Skridt som Umyn-
diggørelse.
At Højesteret heller ikke mener, at der bør afventes en Umyndig-
gørelse, viser en Sag, der paa forskellig Maade er oplysende: En Dame
blev saa abnormt erotisk betaget af en ældre Læge i København, der
ikke gengældte hendes Følelser, at hun forfulgte ikke blot ham og
hans paarørende men ogsaa hans andre kvindelige Patienter med
Breve og paatrængende, krænkende Henvendelser og lod sig ikke
standse ved Advarsler fra Politiets Side, til hvem Lægen havde søgt
Tilflugt. Da Damen maatte antages at være sindssyg, lod Politidirek-
tøren hende mod hendes Vilje indlægge til Observation paa Kommune-
hospitalets 6te Afdeling. Nogen Tid efter udskreves hun herfra med
Attest for at være normal, og hun anlagde nu Sag imod Politidirek-
tøren, idet hun forlangte Erstatning for Tvangsindlæggelsen. Spørgs-
maalet var altsaa: Havde Politiet Ret til at tvangsindlægge Damen?
og Højesteret kom til et bekræftende Resultat. Der var ikke Tale om,
at Politidirektøren burde have ventet, til Magistraten eller Justits-
ministeriet havde givet Damen en Værge, som kunde tvangsindlægge
hende. Hun kunde tvangsindlægges uden at blive umyndiggjort.
Denne Dom støtter i øvrigt ogsaa den her fremsatte Anskuelse om
Familiens Ret til Tvangsforsorg; thi den udtaler udtrykkeligt, at Poli-
tiet maatte anses som beføjet til Tvangsforsorg, da Damen ikke havde
Slægtninge eller andre paarørende, til hvem Forsorgen kunde overdrages.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free