Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Død - Jordfæstelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaarde. Man kan ikke bestemme for sit eget Vedkommende, at man
vil begraves i sin Have eller sin Skov, og ikke heller kan man be-
grave andre paa saadanne Steder. I særlige Tilfælde kan man vel
udtrykkelig faa Tilladelse dertil gennem Kultusministeren, men en Til-
ladelse til saaledes at holde privat Begravelsesplads er meget vanskelig
at faa. Staten vil nemlig, at Gravpladser holdes i Ære, men det er
meget vanskeligt at sørge herfor ned gennem Tiderne, naar Pladserne
ligge spredte rundt i Landet i Mark og Skov.
De almindelige Kirkegaarde ere altsaa ikke blot for Folkekirkens
afdøde, men for alle døde — for saa vidt de ikke høre til Trossam-
fund, der have egen Kirkegaard. Til Kirkegaarden have vi alle lige
Ret. Men denne Lighed er for øvrigt af nyere Dato. Før Straffeloven
af 1866 maatte nemlig ikke Selvmordere og visse Forbrydere begraves
i indviet Jord, og hvis vi derfor nu træffe paa nedgravede Lig uden
for Kirkegaard, kan der være Formodning om, enten at vi staa paa
et gammelt Rettersted, hvor Forbrydere groves ned, eller at Liget er
en Selvmorders eller Liget af en Myrdet.
C e r e m o n i e r n e v e d J o r d f æ s t e l s e .
Var den døde Medlem af Folkekirken, er den paagældende Sogne-
præst pligtig at medvirke ved Ligbegængelsen, og Præsten kan ikke
unddrage den døde nogen af Begravelsesceremonierne, fordi Personen
var irreligiøs eller umoralsk eller af andre kirkelige Skrupler.
Var den afdøde derimod ikke Medlem af Folkekirken, er ingen
Præst i Folkekirken pligtig at fungere, men det er ham tilladt at
fungere, dersom han selv er villig dertil. Dog med visse Begrænsninger.
Han maa foretage Jordpaakastelse, bede Fadervor og lade afsynge
Salmer ved Graven; men kun med Biskoppens Tilladelse maa han
holde Tale ved Graven og lade Klokkerne ringe.
Selv om nu Folkekirkens Præster ikke medvirke ved Begravelsen,
kan denne dog foregaa ved en til at forrette Begravelse berettiget
Præst. Thi for det første ville de fleste anerkendte Trossamfund have
et Begravelsesritual, der er approberet af Ministeriet, og efter dette
Ritual ville saadanne Trossamfunds Præster være berettigede til at
medvirke ved Jordfæstelse paa vore Kirkegaarde, dog at Sognepræsten
og i København Biskoppen skal give Tilladelse til at holde Tale ved
Graven. Men dernæst ville ogsaa ikke anerkendte Trossamfund kunne
faa et Begravelsesritual approberet, og deres Præster blive da paa
samme Maade begravelsesberettigede, dog at Biskoppen i hvert Til-
fælde maa tillade Ligtale, for at saadan skal være lovlig.
Men, hvis der nu hverken ønskes Bistand af en Folkekirkens Præst
eller en Præst uden for Folkekirken, hvilken Ceremoni er da tilladt?
Det er tilladt, at der bedes Fadervor ved Graven. Salmesang er tilladt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
