Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - I. Ægteskabsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boets Størrelse til Grund. Den efterlevende har jo nemlig haft fri
Adgang til at formindske Boet før Skiftet ved at forbruge af det eller
foræie boit af det, og det er da naturligt, at man ogsaa betror ham
selv at gøre Boets Beholdning op nu, der skal skiftes. Derefter be-
1egnes Størrelsen af hver enkelt Arvings Arv. Medens Arvingen tid-
ligele kun sad med en Ret til en Brøk af en ubestemt Formue, faar
han nu Ret til en Brøk af en bestemt Formue, altsaa Ret til en be-
stemt Sum. Men eet er Skifte — Fastsættelse af den Sum, Arvingen
skal have —, et andet er Summens Udbetaling, og paa dette Punkt
har Loven ogsaa givet den efterlevende visse Lempelser.
Hvis de Arvinger, der skal skiftes med, ere umyndige — Børn
eller Børnebørn, Stedbørn eller Stedbørnebørn —, og det for den
skiftende Ægtefælle vil være særlig ubehageligt at skulle udbetale
Arven, vil det nemlig kunne ordnes saaledes, at den umyndige fore-
løbig kun faar en Fordring paa en bestemt Sum, som ikke udbetales,
men sikres ved Pant i det Bo, den efterlevende sidder med. Ofte
vilde nemlig en Udbetaling af Arven tvinge den efterlevende til at
sælge af Boet til Skade for Næringsdriften eller til Forstyrrelse for
Hjemmet, medens der jo endnu, saa længe Arvingerne ere umyndige,
ikke ei en sæilig Trang til Udbetalingen; men saa snart Arvingerne
blive myndige, ophører Retten til at tilbageholde Udbetalingen.
Denne Ar\ingernes Panteret i den efterlevendes Bo stiftes ved, hvad
Juristerne kalde »en tinglæst Skifteekstrakt«, hvad vi dog ikke skulle
fordybe os i.
Hvis vi nu ville se tilbage paa Ægteskabsarv, ville vi se, at en
rig Dame, der gifter sig med en uformuende Mand, og kort efter
Biylluppet bliver Enke uden at have faaet Børn, hun vil, saafremt
der ikke er Testament eller Ægtepagt, tilsætte en Trediedel af sin
Foimue paa dette Giftermaal. Ved Mandens Død gaar nemlig af
Mandens Boslod (det halve af Boet) en Trediedel til Enken, men to
Trediedele til Mandens Slægt; altsaa en Trediedel af det hele Bo gaar
til en Slægt, der maaske er Konen ganske uvedkommende. Endnu værre
gaar det hende, hvis Manden havde Børn af et tidligere Ægteskab.
Vel vil hun ofte kunne trække Afgørelsen ud ved Hjælp af Bevilling
til at sidde i uskiftet Bo. Men naar Stedbørnene blive myndige, maa
hun ud med mindst tre Fjerdedele af Mandens Boslod, da hendes
Broderiod jo ikke maa overstige en Fjerdedel, og hendes Ægteskab
har altsaa kostet hende tre Ottendedele af hendes hele Formue. Hvis
Manden havde mange Børn i første Ægteskab, bliver den Broderiod,
Enken beholder, jo endnu mindre end en Fjerdedel, og det, hun
ledder af sin Formue, altsaa endnn mindre end fem Ottendedele.
Der er herved en ikke ringe Opfordring til Oprettelse af Testament
foi barnløse Ægtefæller eller Ægtefæller, der frygte at blive barnløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
