- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
148

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kreditsystem til, at der ved hvert Dødsfald kan være Tale om Af-
gørelse af al Gæld. Ved den løbende Gæld, der til forbigaaende Brug
stiftes ganske foreløbig, lader det sig gøre, men navnlig ikke ved den
Gæld, der stiftes til Erhvervelse af Aktiver. Køber jeg en Hotelforret-
ning mod at betale i de følgende 8 Aar 10,000 Kr. om Aaret, da er
det Meningen, at disse Penge efterhaanden, som de skulle betales,
skulle være tjente ind ved den aarlige Drift, og hvis Køberen derfor
kort efter Købet afgaar ved Døden, vil ingen kunne vente, at samt-
lige 80,000 Kr. nu skulde kunne betales med det samme. I det hele
taget er det klart, at hvis der, hver Gang en Mand døde, skulde fore-
gaa en almindelig Gældsopgørelse af hans Bo ved, at Boets Ejendele
bleve solgte og Gælden betalt, saa vilde Formueproduktionen i Sam-
fundet ved hvert Dødsfald lide en følelig Standsning, og der maatte
for hvert Slægtled i visse Maader begyndes forfra uden Benyttelse af
det Kreditgrundlag, som det foregaaende Slægtled havde dannet.
For altsaa at bevare Kontinuiteten i de forskellige Slægtleds øko-
nomiske Virken uden alt for store Rystelser ved hvert enkelt Døds-
fald, har man trængt Kreditorerne tilbage, navnlig saaledes, at de
ikke, blot fordi Manden er død, kunne kræve Betaling. Arvingerne
kunne overtage Boet med dets Aktiver og Passiver, og til Dels derfor
er det, at det udelukkende beror paa dem, hvorledes Delingen skal
foregaa — ved privat eller offentligt Skifte.
F ragaaelse af A rv og Gæ l d .
Paa den anden Side ere Arvingerne ikke tvungne til at træde i
Forgrunden, ikke nødte til at gaa ind i Boets Aktiver og Gæld. Hvis
Arvingerne frygte, at Boet har mere Gæld end det har Aktiver, saa
kunne de fragaa Arv og Gæld, og da bliver Skiftet først og fremmest
et Kreditorskifte, da træde Kreditorerne i Forgrunden, de faa Stemme-
ret paa Skiftet, og normalt skulle de betales, før Skiftet sluttes. Og
kun hvis Kreditorerne levne noget, tage Arvingerne Arv. Det er da
ogsaa en af de første Erklæringer, der efter en Mands Død afkræves
hans Arvinger, den, om de ville vedgaa Arv og Gæld eller ikke. Her
kan der være Grund til at anbefale Forsigtighed til Arvinger, der ikke
ere godt inde i Arveladerens Forhold. Ved at vedgaa Arv og Gæld
udsætte Arvingerne sig for slemme Overraskelser. Selv om det vides,
at Arveladeren hverken spekulerede eller havde kostbare Tilbøjelig-
heder og forstod at komme ud af det med sine Midler, er der navnlig
een Art Gæld, som ganske uberegneligt kan dukke op, det er Gæld,
der skriver sig fra, at Arveladeren er gaaet i Kaution for andre.
Saa snart blot een Arving vægrer sig ved at vedgaa Arv og Gæld,
bliver der at skifte efter de heromhandlede Regler; det bliver et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free