Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa stort Terræn i Samfundets brede Lag. Disse Teorier ere jo nem-
lig ofte — skønt ikke nødvendigt — forenede med Doktriner om en
fortsat Overgang af Individet fra at være Familiemedlem til at være
Samfundsmedlem og en dermed følgende Løsnen af Familiebaandene
i anderledes radikal Forstand, end den nuværende Ordning kender.
Det Spørgsmaal ligger da nær, om ikke den Retning, Udviklingen til
Dato har taget, kun er at anse som den første Drejning hen imod
Fuldbyrdelsen af disse Teorier. Det offentlige har f. Eks. forlængst
overtaget Forældrenes Undervisningspligt over for Børnene. Har dette
ikke været Forløberen for, hvad der for Tiden er Spørgsmaal om,
nemlig det offentliges Overtagelse af Børnenes Bespisning, i hvert
Fald deres Bespisning til en vis Grad? Og vil dette ikke atter kunne
blive en Forløber for det offentliges Overtagelse af alle Forældrepligter?
Over for dette Spørgsmaal skal der henvises til, at Udviklingen i
menneskelige Samfundsforhold er tung og slæbende, men at Teorierne
ere letløbende og langt forud, saa langt forud, at Udviklingen erfarings-
mæssigt sjældent naar dem. Mens Teorien løber Konsekvensernes lige
Linie ud, ser man stadig den faktiske Udvikling bøje til Side for
Realiteter i Menneskelivet, som Teorien oversaa og derfor ikke lod
sig standse af. Selv om det derfor er med Rette, — hvad vi ikke her
skulle komme ind paa —, at de socialistiske Teorier beskyldes for at
»ville Familielivet til Livs«, at »ville omstyrte Ægteskabet«, at ville
»slukke Hjemmets Arne« og »afskaffe Fædrenearven«, saa vil Udvik-
lingen utvivlsomt ikke kunne gøre disse Skridt med. Ved at disku-
tere Teorien føler man nemlig ikke; men ved at søge at bringe den
til Virkelighed vil man faa at føle, at alle de omtalte Institutioner
have deres Rødder dybt i den menneskelige Natur og drage Næring
fra Menneskenes Urinstinkter. Man kan ikke med Teorier udrydde
Forældrekærligheden, den normale Trang til Sammenhold i Ægte-
skabet, Trangen til et Privathjem, Trangen til at arbejde for sine
eventuelle efterladte og Trangen hos de efterladte til at holde sam-
men paa, hvad den afdøde kaldte sit. Den Dag i Dag er Retsfilo-
sofien ikke naaet til at forklare, med hvad Berettigelse Samfundet
tillader sig at straffe Forbryderen; men der er dog ikke mindste Ud-
sigt til, at Straffeloven vil blive ophævet. Og selv om Retsfilosofien
i nok saa høj Grad kom til at misbillige Arveinstituttet, vilde dette
næppe rokke ved Arveloven.
Der er derfor ingen Grund til at beklage den Udvikling, der er
foregaaet, blot fra det Synspunkt, at den gaar i samme Retning som
de socialistiske Teorier; og der er ingen Grund til at modsætte sig
yderligere Reformer, der maatte findes gode og retfærdige, blot fordi
»deres Konsekvenser« føre til Socialisme; og endelig er der ingen
Grund til at lægge for Had den store Masse af Befolkningen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
