- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
180

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyende - II. Tyendeforholdet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

traktsforholdet eller i fornødent Fald at hæve Kontrakten med det
samme ved at vise Tyendet bort fra Tjenesten, naar det ikke vil ad-
lyde. Om Retten til at bortvise se nedenfor.
L ø n n e n .
Lønnen betales bagud for den Periode, for^hvilken der er fæstet.
Forskud paa Løn kan aldrig forlanges.
Betales Lønnen ikke punktlig og fuldt ud, kan Tyendet, naar det
forgæves har forlangt sine Penge, straks ophæve Kontrakten og gaa
sin Vej. Tyendet har præsteret det Arbejde, der paahvilede det; og
det behøver ikke at give Husbonden Henstand med en Øre af den
Løn, Husbonden skal betale. Ja selv om Tyendet forbliver i Tjene-
sten efter Lønningsdag i det Haab senere at faa sin Løn, kan det
dog senere, hver Gang det forgæves har forlangt Betaling, hæve For-
holdet og forlade Tjenesten. Tyendet kan tillige naturligvis søge Hus-
bonden til Betaling ad retslig Vej.
Hvis under én Proces Husbonden paastaar, at Lønnen er betalt,
og Tyendet siger Nej, da har Husbonden den svageste Stilling. Een
Ting vides, nemlig at Husbonden i sin Tid har skyldt Beløbet, og
naar han nu paastaar, at han har betalt det, maa han bevise det. Det
er for øvrigt de færreste Herskaber, som ville kunne bevise, at de
have betalt deres Tyende Løn; det er sjældent, at man tager Kvittering
eller sikrer sig Vidner ved Lønbetalinger til Tjenestefolk, og hvis
Tjenestefolk faldt paa uærligen at kræve Lønnen en Gang til, vilde
mange Herskaber tabe deres Sag, fordi de — som vi i Indledningen
bemærkede — vel havde Retten, men ikke Nøglen til deres Ret, og
de vilde blive tvungne til at betale en Gang til. Hvis Husbonden
altsaa nærer Mistillid til Tyendet, bør han sikre sig ved Vidner eller
ved at tage Kvittering af Tyendet, naar han betaler det dets Løn.
Heraf følger, at det — med Hensyn til Beviset — ikke er synderlig
farligt for Tyendet at give Henstand med. Lønnen, naar Henstanden
ikke er særlig lang eller særlig unaturlig. Naar Husbonden ikke kan
bevise, at han har betalt, har Tyendet Overtaget. Men hvis Hus-
bonden f. Eks. kan bevise, at han har betalt for det sidste Halvaar,
vil Domstolene ikke tro paa, at Løn for et tidligere Halvaar er ube-
talt; og de Paastande, der efter en Husbonds Død ikke sjældent frem-
komme fra Tyende, nemlig at de ikke i lange Tider have faaet nogen
Løn udbetalt og derfor have mange Penge til gode i Dødsboet, ville
sjældent vække Tillid hos Domstolene. Her ligger den Tanke for
nær, at Tyendet benytter sig af Husbondens tvunge Tavshed — hans
Død — til at opdigte en Fordring.
Naar Husbonden gaar- fallit, er Tyendets Lønkrav, naar det ikke
er alt for gammelt, »privilegeret« i Konkursboet, o: Tyendet hører
i
Y
j
:
:
,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free