Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyende - II. Tyendeforholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan holdes tilbage i Tjenesten eller tvinges til at vende tilbage til
den, og dette gælder ogsaa, selv om det staar i Gæld til Husbonden
eller har faaet Forskud paa Løn. Men kan da Husbonden i det mindste
ikke holde Tyendets Tøj eller dets Skudsmaalsbog tilbage, indtil Gæl-
den er klaret eller Lønforskudet tilbagebetalt? Nej! Naar Tyendet vil
rejse, har Husbonden ingen Ret til ved egen Magt at tilbageholde dets § 20.
Ejendele, hvadenten Tyendet rejser i Tide eller i Utide. Husbonden*
kan som enhver anden Kreditor anlægge Sag mod Tyendet og gøre
Arrest i dets Ejendele; han er — afset fra, at han kan gøre sig betalt
i Lønnen — ikke bedre stillet end en almindelig Kreditor.
Dog skal bemærkes, at det Tyende, der i Utide forlader Tjenesten
med Forskud paa Løn — med Løn altsaa, som endnu ikke er for-
tjent —, ofte derved gør sig skyldig i Bedrageri, og Husbonden kan
derom gøre Anmeldelse til Politiet; men Politiet kan som sagt ikke
tvinge Tyendet til at vende tilbage i Tjenesten, og hvis Tyendet
betaler det modtagne Forskud tilbage, vil Bedragerisagen i Regelen
straks falde bort; medens i modsat Fald Tyendet risikerer at blive
straffet efter Straffeloven.
T yendets Gæ ld til a n d r e .
Tyendets Gæld til andre end Husbonden er Husbonden uvedkom-
mende. Selv om det uærlige Tyende har skaffet sig Kredit hos de
handlende paa Husbondens Navn, er Husbonden ikke pligtig at svare
til Gælden. Men er Tyendets Gæld ogsaa Husbonden uvedkommende,
naar han sidder inde med Løn for Tyendet? Hvad er der for Fruen
at gøre, naar Tjenestepigens Kjolesyerske kommer med sin Regning
og forlanger den betalt af Pigens Løn?
Uden Pigens Samtykke kan Fruen i hvert Fald ikke bruge Pigens
Løn til at betale hendes Regninger med. Pigen er ikke under Her-
skabets Formynderskab, og hun er selv Herre over, hvorledes hun
vil bruge sin Løn. Hvis Pigen derimod erklærer sig enig i, at hendes
Løn betales ud til Modehandlerinden, kan Fruen ikke vægre sig, naar
Lønnen alt er »forfalden«, det vil sige, naar Udbetalingstiden er kom-
men. Da er nemlig Pigens Krav paa Løn en Rettighed, som Pigen
kan overdrage til andre; og Husbonden maa respektere disse andres
Indtræden i Rettigheden. Anderledes, hvis Lønnen endnu ikke er for-
falden. Selv om Tyendet er enig med Kjolesyersken om, at hun i sin
did skal have Regningen betalt af Lønnen, behøver Fruen ikke at
indlade sig paa Forhandlinger desangaaende. Fruen er berettiget
over for Kjolesyersken til at stille sig paa følgende Standpunkt: »Jeg
kan paa dette Tidspunkt ikke give Dem noget Løfte om at ville ud-
betale Dem Pigens Løn, naar den forfalder; thi hvis Pigen siden
skifter Sind og erklærer selv at ville have sin Løn udbetalt, naar den
VORT HJEM. III. Bd. 3. Afsnit. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
