Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyendeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anstrengende eller noget med særegen Fare forbundet usædvanligt Arbejde, bør han
bekoste Helbredelsen og kan desuden tilpligtes at give Tyendet en billig Erstatning
for det Næringstab, som det lider, efter at Tjenesten er ophørt. Derhos bør han
efter Omstændighederne straffes med Bøder fra 5 til 100 Rd. (10 til 200 Kr.) eller
med simpelt Fængsel i indtil 4 Uger, saafremt han ikke efter andre Lovbestemmelser
har forskvldt en større Straf.
§ 32. Paadi’ager Tyendet sig en Sygdom ved eget utilbørligt Forhold, maa det
selv afholde de med Helbredelsen forbundne særegne Omkostninger, og Husbonden
kan, for saa vidt han ikke, naar han dertil er berettiget, straks afskediger det (§ 41
9
Nr. 11), indeholde dets Løn for den Tid, det er utjenstdygtigt.
§ 33. Dersom Tyendet ellers bliver sygt i Tjenestetiden, skal Husbonden vel
betale det tilsagte Vederlag, indtil Tjenesten efter Opsigelse eller af anden lovlig Grund
ophører, men Tyendet maa selv udrede Lægeløn og bære de til Lægemidler, særdeles
Pleje og andre paa Helbredelsen anvendte Omkostninger.
§ 34. En Overenskomst mellem Husbond og Tyende om, at Tjenesten skal op-
høre, saa snart Tyendet maatte blive hjemsøgt af Sygdom, er ikke forbindende for
Tyendet, og dersom et sygt Tyende enten ifølge slig Betingelse eller efter en under
Sygdommen indgaaet Overenskomst hæver Tyendeforholdet, frigøres Husbonden heller
ikke i Forhold til Fattigvæsenet, som Tyendet maatte falde til Bjrrde, for de i denne
Lov grundede Forpligtelser mod Tyendet.
Anmærkning til §§ 31—34. Med de i disse fire Paragraffer indeholdte Bestem-
melser maa sammenholdes Fattiglov Nr. 67 af 9. April 1891 § 14, der er saalydende:
»Paadrager et Tyende sig en Sygdom ved eget utilbørligt Forhold, ere Omkost-
ningerne ved dets Helbredelse Husbonden uvedkommende. Paaføres der Tyendet en
Legemsskade eller en anden Sygdom som Følge af utilbørligt Forhold fra Husbondens
Side, saasom naar han paalægger det overanstrengende eller noget med særegen Fare
forbundet usædvanligt Arbejde, har han helt at bekoste dets Helbredelse.
Dersom et Tyende bliver sygt i Tjenestetiden, uden at Sygdommen kan tilskrives
utilbørligt Forhold fra Husbondens eller Tyendets egen Side, paahviler det Husbon-
den, indtil Tyendeforholdet efter Opsigelse eller af anden lovlig Grund ophører —
dog ikke for et længere Tidsrum end til den første almindelige Fardag, der indtræffer
over 3 Maaneder efter, at Lægebehandlingen har taget sin Begyndelse, og i intet Til-
fælde ud over et Tidsrum af 6 Maaneder — at udrede den tilsagte Løn, samt end-
videre Kost og Logi, for saa vidt og saa længe tyendet forbliver i Husbondens Hus,
og i andet Fald Kostpenge, dog ikke for et længere Tidsrum end 8 Uger. Kostpengene,
der bortfalde for den Tid, Tyendet maatte være indlagt paa et Sygehus eller en
lignende Anstalt uden Betaling for almindelig Kur og Pleje, bestemmes efter de i
§ 13 i Tyendeloven af 10. Maj 1854 indeholdte Regler.
De Husbonden saaledes paahvilende Forpligtelser kunne ikke i Forhold til Fattig-
væsenet, saafremt Tyendet falder samme til Byrde, begrænses eller bortfalde ved
Overenskomst mellem Husbond og Tyende. I Forholdet mellem Fattigvæsenet og
Husbonden fastsættes Størrelsen af Kostpengene i Mangel af mindelig Overenskomst
af Stedets Overøvrighed efter de ovennævnte Regler.
Saafremt Husbonden vil gøre Krav paa af Fattigvæsenet at erholde Erstatning
for, hvad Udgifterne til et sygt Tjenestetyendes Kur og Pleje maatte andrage ud over,
hvad der paahviler ham selv at udrede, har han straks, efter at den syge er bleven
taget under Lægebehandling, at gøre Anmeldelse om S3r
gdommen for vedkommende
Fattigbestyrelse. I modsat Fald indtræder Fattigvæsenets Erstatningspligt først fra
den Dag, Anmeldelsen sker.«
De i denne Paragraf givne Regler om Husbondens Forpligtelse over for Tyendet
i Sygdomstilfælde ere i det væsentlige stemmende med Reglerne i Tyendelovens §§
31—34, men indeholde dog forskellige mindre Forandringer, med Hensyn til hvilke
i den af A. Krieger udgivne Tekstudgave af Fattigloven med Anmærkninger bemærkes
følgende:
Det er i Fattiglovens § 14 bestemt, at Husbondens Forpligtelser, uanset for hvil-
ken Tid Tyendeforholdet er stiftet, ikke kan udstrækkes ud over første almindelige
Fardag, der indtræder over 3 Maaneder efter, at Lægebehandlingen har taget sin Be-
gyndelse, og i intet Tilfælde ud over et Tidsrum af 6 Maaneder. Husbondens For-
pligtelse er udvidet, for saa vidt det er bestemt, at det paahviler ham, naar tyendet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
