- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:4 Husdyr og Planter /
9

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hunden. Af C. A . Hofman-Bang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pels og er derfor haardfør, den er modig og vagtsom og har en gen-
nemtrængende Stemme, er tro og ubestikkelig.
Til Spidshundene slutte sig Hyrdehundene. De spille en Rolle i
alle Lande, hvor der drives Faareavl i det større; thi uden Hyrde-
hunde vilde det ligefrem være umuligt at holde Faareflokkene samlede
eller drive dem fra et Sted til et andet. Hvad en god Hyrdehund
kan præstere, grænser næsten til det utrolige, og især gælder dette da
om den skotske Hyrdehund eller Colleyen. Man har Eksempler paa,
at en saadan Hund under sin Herres Fraværelse har passet Faare-
flokken alene i mange Dage, eller alene har dreven Flokken lange
Vejstrækninger, medens den stadig passede paa, at Faarene ikke gjorde
Skade paa de langs Vejen liggende Marker. Hyrdehundenes Evner
ligge ganske vist særlig i Retning af at vogte Kreaturer, men nutildags
holdes de dog ogsaa meget som Selskabshunde paa Grund af deres
Klogskab og Lærenemhed og Hengivenhed for Hjemmet.
Jagthundenes Gruppe er den talrigste med Hensyn til Racer, idet
hver Slags Jagt udfordrer en særlig dertil uddannet Hund.
I Oldtiden anvendtes Hunden kun for at faa fat paa Vildtet paa den ene eller
den anden Maade. Man kendte dengang kun to Maader at bruge Hunden til Jagt,
enten anvendte man langbenede Hunde, som vare saa hurtige, at de kunde indhente
det mindre Vildt, eller Sporhunde, hvis Hverv det var at jage Vildtet frem til Jægeren.
Senere, da Jagten mere og mere blev dreven som Fornøjelse eller Sport, opstod der
efterhaanden flere og flere Racer. De hurtige Hunde, Mynderne, vedbleve at holde
sig nogenlunde uforandrede, medens Sporhundens Anvendelse forandredes eller deltes,
eftersom det gjaldt Jagt paa Haarvildt eller Fuglevildt. Man gik ganske naturligt ud
fra, at jo færre Bestillinger der fordres udført af en Race, desto intensivere kan den
uddannes til hver af disse.
Hundens Uddannelse i bestemte Retninger kalder man Dressur,
og da Jagthundene høre til de klogeste og lærvilligste af Hunde-
taceine, ere de særlig modtagelige for Dressur.
Da Jagthundene have været underkastede Dressur Aarhundreder
igennem, ere deres Evner bievne mere udviklede end de fleste andre
Raceis. En Jagthund kan uddannes til Vagthund eller Hyrdehund,
men Forsøg i omvendt Retning vil sjældent lykkes.
Mynderne ere store, kraftig byggede, højbenede Hunde med smalt
Hoved og lang Snude og smaa, halvvejs opretstaaende Øren. De
kunne løbe forbavsende hurtigt; en god Mynde kan løbe en Timestid
med almindelig Iltogsfart. De bruges til Jagt paa Harer, Ræve og
Ulve. Hei i Landet er Jagt med Mynder dog forbudt. Den russiske
Mynde er langhaaret og kraftigere bygget end den glathaarede Mynde.
Støverne ere forholdsvis smaa Hunde med hængende Ører og glat-
haarede, men overordentlig udholdende; de opspore og forfølge Vildtet
ved Hjælp af Lugten og gø, imedens de jage. I Jagtsproget hedder
det, at de jage med Hals. Her i Landet bruges Støvere kun meget
V O R T H J E M . III. B d . 4. A f s n i t . 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 12:37:10 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-4/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free