Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hunden. Af C. A . Hofman-Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det usædvanlige har jo altid sin Tiltrækning, og en Hund, der ikke
er større, end at den kan sidde i en Muffe eller anbringes paa Brystet
under Kaaben, er jo ogsaa en ret mærkelig Fremtoning.
Man har en pudsig Historie om en Dame i Paris, dér for en meget høj Pris købte
en Hund, der faktisk ikke var større end en stor Rotte. Damen begav sig henrykt
paa Hjemvejen med Hunden, som var anbragt i en lille Kurv; men hvem skildrer
hendes Skræk, da Hunden pludselig springer ud af Kurven og forsvinder i et Rotte-
hul. Det var nemlig en virkelig Rotte, som den snilde Hundehandler havde syet ind
i et Hundeskind. Sælgeren selv havde selvfølgelig sørget for at forsvinde.
Af Stuehunde kan nævnes Dværgpudelen, Dværgmynden, Dværg-
spidsen, Dværgterrierne og Dværgvagtelhundene, hvoraf der er flere
Racer, saasom King Charleshunden, der er sort og rød, Blenheims
Spaniel er hvid og rød, King Charles Spaniel er hvid med sorte
Pletter, Rubby Spaniel’en er helt rød.
Af Dværgrottehunde har man Abeterrieren og flere andre.
Endelig er der Mopserne, som allerede vare kendte for flere
hundrede Aar siden. Den kaldes ogsaa russisk Mops, men der er
intet, der tyder hen paa, at den skulde stamme fra Rusland. I Be-
gyndelsen af forrige Aarhundrede var Mopsen næsten uddød, men
kom senere til Ære igen og er nu ret almindelig. Trods sit iolige
Væsen og sit gnavne Ansigtsudtryk er Mopsen ret intelligent og lær-
villig; den er tilbøjelig til at blive meget fed, men opnaar desuagtet
en forholdsvis høj Alder.
Af det foregaaende fremgaar, at Emnet Hunden ikke.saa let er
udtømt, særlig hvis man vilde komme ind paa de utallige Fortæl-
linger, man har om Hunde, Fortællinger, som ofte grænse til det
utrolige i Retning af deres Klogskab, Troskab, Opofielse, Hukom-
melse og Mod. Som Følge af disse Egenskaber vurderes Hunden
ogsaa i Almindelighed højt og betragtes otte mere som en Ven og
Stalbroder end som et umælende Dyr.
For at holde Hundenes Antal inden for rimelige Grænser er der
i de fleste Lande paalagt en Hundeskat, men desuagtet ei Antallet
stort. I 1863 var Hundenes Antal i København 2452 og Antallet i hele
Landet mindst 100,000, og Tallet er siden dengang næppe bleven
mindre. Sætter man Værdien af hver Hunds Føde til gennemsnitlig
30 Kroner aarlig, bliver dette en Sum af 3 Millioner Kronei.
Hundeskatten er forskellig i Byerne og paa Landet og retter sig
ogsaa efter Hundens Størrelse. I København maa enhver, dei holdei
Hund, løse et Hundetegn, som koster 10 Kr. for en Hund, der er
42 Cm. (153/4") høj over Ryggen, og 20 Kr. for en Hund, der er højere.
I Provinsbyerne er Afgiften det halve, men kan foihøjes af Byiaadet.
Paa Landet kan man holde en Hund frit, og der betales 2 Kr. foi
den anden Hund, der holdes, og 3 Kr. for hver af de øvrige. Hunde,
der staa i Lænke eller altid ere indespærrede, ere fri for Afgift. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
