Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katten. Af C. A. Hofman-Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nubiske Kat er graagul af Farve med en mørkere Stribe langs Ryggen, nogle
smalle mørke Striber løbe hen over Pande og Isse. For- og Baglemmer have mørke
Tværstriber, og Halen har 4 —5 mørke Striber og sort Spids. Strube og Bryst ere hvide.
Den europæiske Vildkat er derimod større end vore største Huskatte, Pelsen er
tæt og tyk og Halen busket og temmelig kort. Farven er gulgraa med en mørk Stribe
hen ad Ryggen og Tværstriber hen ad Siderne. Halen har 5 mørke Ringe og sort Spids.
Den nubiske Kat var allerede i Oldtiden tæmmet. I Ægypten har
man paa de gamle Mindesmærker fundet mange Afbildinger af Katte,
ligesom man ogsaa har fundet talrige Kattemumier, hvilket beviser,
at Katten af de gamle Ægyptere ansaas for et helligt Dyr. Gudinden
»Bast« blev fremstillet som en kvindelig Figur med Kattehoved, og
der var af Loven sat Dødsstraf for den, der med eller mod sin Vilje
dræbte en Kat.
I den nordiske Gudelære træffe vi ogsaa Katten; Frejas Vogn var
forspændt med to Katte.
Saa vidt vides bragte Romerne i det 4de Aarhundrede e. K. Katten fra Ægypten
til Italien, og derfra bredte den sig lidt efter lidt ud over Europa. Til det nordlige
Europa kom den først meget senere, saaledes naaede den først England i det 10de
Aarhundrede.
I Modsætning til Hunden findes Katten kun hos Folkeslag, der
have fast Bopæl og ere agerdyrkende, derimod ikke hos vilde Folke-
slag eller Nomader; saaledes findes den ikke hos Lapperne, undtagen
hos de Familier, der have taget fast Bopæl og have begyndt at dyrke
Jorden.
I det hele taget kan man sige om Katten, at den er mere knyttet
til Stedet eller Boligen end til Mennesket, og det er en bekendt Sag,
at naar en Familie flytter bort fra sit gamle Hjem, saa følger Katten
ikke med af sig selv, men bliver paa Stedet og slutter sig til de nye
Beboere. Med Hunden er netop det modsatte Tilfældet.
Dette tyder paa en vis Selvstændighedsfølelse, hvilket ogsaa er et
af Hovedtrækkene i Kattens Karakter. Den underordner sig kun til
en vis Grad Menneskets Vilje og lader sig kun meget vanskeligt af-
rette til at gøre Nytte i bestemt Retning, og den søger altid før eller
senere at frigøre sig for enhver Tvang, man paalægger den.
Man er i Almindelighed tilbøjelig til at miskende Katten, hvad
dens Aandsevner angaar, og de fleste anse den for et troløst, falsk
Dyr, som man aldrig kan stole paa. Det er imidlertid en forkert Op-
fattelse. Katten har mange gode Egenskaber, naar den behandles
godt. Den har Øje for Farver og Øre for Toner, og den kan blive
sin Herre overordentlig tro; men den taaler ikke Drilleri eller at
man gør den Fortræd, i saa Tilfælde kommer det vilde Dyr op i den,
og den forsvarer sig med Eftertryk. Af Naturen er den ikke god-
modig, men hvis man behandler den med Omtanke, er den ikke
falsk. Den er modig til det yderste og stikker ikke op selv for den
største Hund. Sine Unger forsvarer den med det største Mod, og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
