Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuefugle. Af Professor Arthur Feddersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afblomstrede Blomsterkurve, og herpaa kom fem blaahvide og brun-
plettede Æg til at hvile. Derpaa gav den omhyggelige lille Moder sig
til at ruge, medens Hannen sang for hende. Ved Aftenens Komme
ophørte Hannens Sang. Den nærmede sig til sin Mage, kærtegnede
hende med Næbet og satte sig tæt, saa tæt ind til hende, som for at
værge hende Natten om. Mange Gange, naar jeg kom hjem, standsede
jeg og saa hende trofast ruge og ham paa Redens Rand. Ved at se
disse kære Fugle, hvis hele Færd gik op i deres stærke Sammenhold
og i deres rørende Omsorg for de ventede Unger, kom jeg uvilkaarlig
til at tænke paa al den Strid og Skinsyge, paa Hadet og Vreden,
som plager Menneskene, og Sammenligningen var ikke glædelig for
vor stakkels Slægt. — Saa snart Ungerne vare klækkede, madede
Moderen dem i nogle Dage med opgylpet Føde. Men snart trængte
de til rigeligere Foder, og al Forældrenes Virksomhed gik med for
at skaffe det. Fra Solens Opgang, til den gik ned, var der en uaf-
brudt Kommen og Bortflyven. Dersom Ungerne syntes, at det varede
for længe, inden de gamle vendte tilbage, tøvede de ikke med at
kalde, og saa snart de gamles kendte Røst meldte deres Komme,
udtrykte Ungerne deres Tilfredshed ved idelige Pip. — Ungerne
voksede stærkt til. En Aften saa jeg dem alle sidde paa Redekanten.
Men da jeg søgte dem næsteJMorgen, var Reden tom. De unge Fugle
sad i et Træ midt i Haven, og de blev i dette en hel Uge, hoppende
fra Gren til Gren og flagrende omkring Forældrene. Saa øvede de
sig i at flyve fra det ene Træ til det andet, og til sidst forsvandt de
helt fra Haven.«
Imidlertid — Stuefuglen har engang faaet Plads i Boligerne, og
at fjerne den fra disse vilde blive lige saa vanskeligt som at fjerne
saa meget andet, som burde ligge uden for et Hjems Linier. De
efterfølgende Vink skal derfor i al Almindelighed være lidt Vejled-
ning for den, som er overtydet om at kunne byde en Stuefugl den
Pleje og det Ophold, som den bør have, dersom dens Fangenskab
skal være taalsomt; den kan have Lidelser nok endda.
Vil man derimod have nøjere Underretning om Fuglepleje, maa
man søge til udførligere Vejledninger, f. Eks. til »Stuefuglenes Røgt
og Pleje« (Kbhvn. 1875) eller til A. Schrøders »De tropiske Stuefugle«
eller til -en af Udlandets talrige Vejledninger.
»Stuefugle« holdes enten fordi vi synes om deres Sang eller fordi
deres Skønhed eller Færd tiltaler os. »Stuesangere« er f. Eks. den
kosmopolitiske Kanariefugl og de hjemlige Sangere, saasom Irisk,
Nattergal, Drossel o. s. v. »Prydfugle« ere for det meste tropiske
VORT HJEM. III. Bd. 4. Afsnit. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>