- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:4 Husdyr og Planter /
35

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerkræhold til Nytte og Fornøjelse. Af J. Pedersen-Bjergaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FJERKRÆHOLD
TIL NYTTE OG FORNØJELSE.
af J. PEDERSEN-BJERGAARD.
D et er en god og praktisk Livsvisdom at knytte saa mange Inter-
esser som muligt til sit Hjem og at indrette dette saaledes, at det
altid kan have noget dragende og fængslende ved sig. Lykkelige Hjem
kunne jo skabes paa mange Maader, og lykkeligt det Land, der har
mange lykkelige Hjem — Hjem, som af alle Familiens Medlemmer
føles at være den kæreste Plet paa Jorden! Intet, der paa en nogen-
lunde let overkommelig Maade kan bidrage til at forhøje Hjemmets
Glæder og gøre Livet i Hjemmet og omkring Hjemmet indholdsrigere
og mere afvekslende, bør lades upaaagtet.
For Folk, der ved naturligt Anlæg eller Opdragelse have faaet
større eller mindre Sans for flere Smaainteresser, der egne sig til at
plejes i Hjemmet, er det forholdsvis let at gøre dette tillokkende og
sindsforfriskende. Træffer det sig saa heldigt, at saaledes flersidigt
anlagte Mennesker ere saa lykkelige at have deres Hjem i landlige
Omgivelser, og især hvis der til selve Hjemmet hører en større eller
mindre Plet af vor herlige Moderjord, saa aabner der sig mange
Muligheder, som Folk, der maa nøjes med en Bopæl i en Storby
eller Købstad, ofte med Sorg maa savne. Der frembyder sig jo nemlig
da Lejlighed til at omgive sig med et Stykke levende Natur, hvor-
over man selv har Raadighed og som man selv kan vælge efter egen
Smag eller eget Behov. En vel planlagt, vel udført og godt vedlige-
holdt Have er jo allerede en herlig Ting, som evindelig kan afvindes
ny Interesse og nye Fordele, hvis man har Øje og Sans derfor.
Men er man blot en lille Smule Dyreven, og har man lidt Øje og
Sans for Dyrelivet, saa kan man i høj Grad forøge den virkelig hjem-
r:*
t)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 12:37:10 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-4/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free