Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets skadelige Dyr og Planter. Af Havebrugskand. Andreas Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
moderne Samfundsliv«, København 1900, giver fyldige Oplysninger
om de forskellige herhenhørende Enkeltheder. At det ikke er haab-
løst at indlede et almindeligt Felttog mod Rotterne, fremgaar af den
Indsamling, som — forsøgsvis — fandt Sted i København 1899 og
hvis Udbytte i Løbet af 18 Uger var over 100,000 dræbte Rotter. I
det lange Løb kan Privatvirksomheden ikke strække til i saa omfat-
tende en Sag, Staten og Kommunerne maa tage Rottespørgsmaalet
op, hvad der er saa meget mere Grund til, som Rotterne særlig ere
slemme ved offentlige Rygninger og Ejendomme og desuden bevislig
i langt højere Grad end Fluer og andre Insekter bidrage til at nære
og udbrede epidemiske Sygdomme som Pest og Kolera.
Fra dette lille Omrids af Hjemmets ubudne Dyreverden skulle vi
et Øjeblik vende os til de skadelige Planter, af hvilke dog her ikke
skal nævnes andre end Skimmel og Hussvamp.
Skimmel paa gammelt Brød, Ost, Syltetøj, Frugter, klamme Tapeter,
vaadt Tøj og andre fugtighedsmættede Steder kan navnlig brede sig
stærkt i regnfulde Sommere og Efteraar, hvor hele Lejligheder lide
under Klamhed og^Væde. Set under Mikroskopet aabenbare de hvide,
søgrønne, brunlige eller graalige Skimmelpletter sig som et Vildnis af
fine, farveløse Traade, der bære smaa, kuglerunde, farvede Sporer,
der efterhaanden løsrives og flyve som Støv af Sted i Luften. Hvor
Sporekimene falde, kan der vokse nye Skimmelkolonier. Egentlige
Snyltere, der trænge under Overfladen af de Legemer, hvorpaa de
brede sig som bomuldsagtige Overtræk, ere Skimmelsvampene sjæld-
nere, i Regelen ere de lette at afgnide, men de ere meget vel i Stand
til at fremskynde Forraadnelse hos Plante- og Dyrestoffer. Skimmel
bekæmpes bedst ved at holde alt saa rent og navnlig saa tørt som
muligt. En særlig Slægt nyttig Skimmel snylter paa den almindelige
Flue og bidrager undertiden i ikke ringe Grad til at befri os fra
denne Plageaand. Efter at have udsuget Fluens Indre, bryde Skim-
meltraade frem af Legemet og hæfte sig samtidigt med Fluens Lig
til Underlaget. De dræbte Fluer kunne ses fasthæftede rundtom paa
Vægge og Vinduer, og Dødsmaaden kendes let ved at iagttage Fluens
opsvulmede hvid- og brunringede Bagkrop, hvorigennem Skimmelen
strækker sit buskede Væv.
Hussvampen, der gerne simpelthen kaldes »Svamp«, er vort Byg-
ningstømmers farligste Fjende. Ligesom Kræft hos Mennesker æder
Svampen sig langsomt og lumskeligt frem i Bjælker og andet Tøm-
mer, for i Løbet af færre eller flere Maaneder pludselig at bryde
frem, for at aabenbare og med rivende Hast fuldende sit paabegyndte
Nedbrydningsarbejde. Hvor Svampen viser sit bomuldsagtige Væv,
8
V O R T H J E M . III. B il. 4. A f s n i t .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
