Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Blomsterbuketter. Af Havebrugskand. Andreas Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu var i norsk Eje. Naar hertil føjes, at der næppe findes en
Fremstilling, som giver en skønnere Afspejling af Datidens Smag og
Stil paa Binderikunstens Omraade — Maleriet er udført omkring
1740 — behøves næppe yderligere Forklaring af, hvorfor netop dette
Billede er gengivet her.
Vasen, som holder Pragtbuketten oppe, er af ædel Form, men
skimtes kun utydeligt under den svulmende Udsmykning med et
Mylder af Havens mest uensartede Blomster, tilmed da den er over-
skygget af en Murfordybning, der foroven hvælver sig som en Triumf-
bue. To Kæmpetulipaner, en lys og en mørk, danner den brogede
Skares Midtpunkt, øverst vajer Valmuens udslagne Skarlagensbanner,
forneden bøje fyldte, blegrøde Roser sig over et søgrønt, dugsprængt
Valmueblad, hvis dristigt takkede Omrids minder om det klassiske
Akantusblad. Udenom flokkes Aurikler, Fløjelsblomster, Margueriter,
Narcisser, Forglemmigejer, Hyacinter, Nelliker, Syrener og endnu flere,
omflagrede og overkravlede af blomsterknyttede Biller og Sommer-
fugle. Sneglen drager sin slimede Vej hen imod Rosenknoppen, en
stribet Nellike hælder hen over en Fuglerede med tre forladte Æg.
Lad være, at denne Buket synes os nulevende alt for overlæsset,
spraglet og pralende, alt for tydeligt stillet til Skue med Brask og
Bram og trods sin svulmende Frodighed mærkelig stiv og kold, den
udstraaler ligefuldt en Kunstners og Blomstervens Fryd over disse
Blomster, med hvilke Kong Salomo i al sin Herlighed ikke kan taale
Sammenligning, og er gengivet med den Andagt, som tilkommer et
Alterbillede dannet af et levende Blomsteralter, som det har været
Billedkunsten en Hjertensfryd at skænke Efterverdenen som en Arv,
der bør holdes i Agt og Ære. Med saa festlige Buketter har selv-
følgelig ikke ret mange af Datidens Hjem kunnet smykke Værelserne,
men mindre kunde gøre .det, og sikkert har Tidsalderen forstaaet at
værdsætte Blomsterskønhed i lige saa høj Grad som vor egen Tid.
Hvor meget skønt der end lod sig fortælle om Rokokoens Blomster-
stil, om Oplysningstidens Buketter af Kornaks og Kartoffeltoppe, om
Romantikkens Forglemmigejer og Natvioler, om de hyggelige Bal-
saminer, Hanekamme og Krusemynter paa gamle sjette Frederiks
Tid, om de »tænksomme« Buketter af Passionsblomster, der ordnedes
om et Kors, om de stive, duftløse Kamelier, hvis Glanstid falder un-
dei Kiistian den Ottende, samtidig med de grufulde Sammenstillinger
af hvide, gule og røde, kuglerunde Georginer — om alt dette maa jeg
tie, for først at standse Farten foran vor. egen Tidsalder, af hvilken
jeg heller ikke kan give mere end lige netop et Øjebliksbillede.
De to sidste Menneskealdre have ændret Blomsterhavens Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>