Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Om Kortspil. Af Kommandør C. With - Boston
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Petite og Grande misere ere Nolospil, hvori den spillende ingen Stik
maa faa; i Petite misere har han dog Lov at tage et Kort ud af sine egne,
inden Spillet begynder; Kortet lægges ud for hans Plads med Bagsiden
opad. I Petite og Grande misere ouverte skal den spillende lægge hen-
holdsvis 12 eller alle Kort aabenlyse paa Bordet, inden Spillet begynder.
Den spillende meddeler, hvilken Farve der skal være Trumf, og For-
haanden spiller ud. Keglerne for Spillet falde særlig sammen med dem,
der ere givne for »Lukket Whist med fast Trumf«, dog med enkelte Af-
vigelser. Hovedreglen er saa vidt muligt at undgaa, at Spilleren kommer
i Baghaanden. Da Spilleren maa forudsættes altid at være stærk i Trumf,
bliver Modspillet gerne af en mere desperat Natur; hver søger straks at
gøre de Stik, han formaar, og derefter at spille paa Renonce, inden Spil-
leren kommer ind og kan trække Trumferne. Herved taber Boston en Del
af sin Finhed, sammenlignet med Whist.
Melde alle de spillende Pas, gaar man over til at spille Misere gene-
rale, der egentlig er Bostons morsomste Face. I Misere generale er ingen
Trumf; den, der erholder 1 Stik, vinder en Bete; den, der faar 6 Stik,
slipper for Bete; af de andre faa den eller de, der have flest Stik, samt
altid den, der slet ingen Stik har, en Béte.
Regnskabet. Hver af de spillende erholder sin Rubrik, hvori der til
en Begyndelse indføres en Stambéle, hvis Størrelse i Forvejen aftales. Hver
ny Béte, der sættes, bliver 4 Points højere end den, hvorom der spilles.
Naar Stambéterne ere opspillede, gaar Spillet paa den laveste eller højeste
af de tilstedeværende Béter; det første vil give mere Egalitet i Spillet.
Naar alle Béterne ere opspillede, sættes ny Stambéter, hvis Størrelse efter
Aftale kan sættes enten lig de oprindelige, med en Middelværdi mellem
sidste Béte og den oprindelige Stambéte, eller lig den sidst opspillede Béte.
Enhver, der vinder et Spil, faar den Béte udbetalt, hvorpaa det gaar.
Taber han, faar han en Béte for hvert Understik; i Misere (petite eller
grande) erholder han en Béte for hvert Stik, han faar; man kan dog og-
saa aftale et Maksimum for det Antal Béter, der kan sættes i et Misérespil.
Foruden Béten faar den, der vinder et Spil, udbetalt visse Points af
hver Medspiller efter nedenstaaende Tabel; den, der taber sit Spil, betaler
til hver Medspiller et lignende Beløb.
Spillene Bedste
Farve
Næstbedste
Farve
Slet Farve
9 Stik eller Boston......................................... 8 6 4
Petite misere..................................................... 8
7 Stik................................................................... 12 8 6
Grande misere................................................... 16
8 Stik................................................................... 16 12 8
9 Stik...........................................; ..................... 24 16 12
Petite misere ouverte..................................... 24
10 Stik................................................................. 32 24 16
11 Stik................................................................. 48 32 24
Grand misere ouverte..................................... 48
12 Stik............................................................... 64 48 32
13 Stik................................................................
. i
96 64 48
Disse Tal forøges med 2 for hvert Overstik, den spillende har faaet.
Den, der har meldt et Spil, kan — efter nærmere Overvejelse, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
