- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:1 Omgangslivet /
64

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Om Kortspil. Af Kommandør C. With - Tarok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at Resten maa være fordelt med 9 paa hver af de andre Hænder. Havde
han 5 selv, kan han vide, at de andre have 9 og 8. Det er strengt for-
budt at give nogen som helst Optysning om, hvilke Kort man har paa
Haanden ud over, hvad de foran nævnte Meldinger angive; ligeledes under
selve Spillet at komme med Bemærkninger eller Kritik.
Spillet. Naar Meldingerne ere afgivne og honorerede, begynder selve
Spillet, hvis Maal normalt vil være at ultimere en Konge eller Pagaten.
For at dette kan ske, maa man være nogenlunde stærk i Tarok (d. v. s.
som Regel have 8 eller flere paa Haanden) og da helst flere af de højeste
Tarokker. Har man til Hensigt at ultimere, da maa man søge at svække,
sine Modspillere i Tarok. Dette kan ske ved at føre sin lange Farve,
Pisken, hver Gang man kommer ind, thi Regelen er den, at man skal
bekende Kulør, saa længe man kan, og derefter — naar man er bleven
renonce — lægge Tarok til. Svigter nogen Kulør eller stikker urigtigt, da
betaler han 20 Points i hver Pouille og maa ikke selv ultimere. Hvis det
samtidig med at svigte Kulør ved hans Fejl hænder, at en anden ultimerer,
skal han erstatte saavel Pouillen som Trediemand de lidte Tab. Har f. Eks.
A i Spader fuldt Kavalleri sjette eller syvende, og han vil forsøge at ulti-
mere Kongen, da spiller han først Damen, derefter Cavallen, Knægten,
Tien o. s. v. ud, hver Gang han er inde o : har faaet et Stik hjem; derved
trækker han efterhaanden sine Modspillere renonce i Spader, og hver Gang
han herefter spiller Spader ud, vil det koste de andre Tarokker. Hvis
Scusen ikke sidder paa hans egen Haand, maa han dog nødvendigvis be-
holde en Spader tilbage paa Haanden foruden Kongen; thi har han denne
blank tilbage, og B, som f. Eks. har Scusen, men for Resten forlængst er
renonce i Spader, kommer ind, da kan han (B) spille Scusen ud og døbe
den »Spader« ; A maa da kaste sin Konge til.
At begynde sit Spil paa denne Maade vil dog oftest være farligt, thi A
manifesterer, sig herved straks som de andres Fjende og vil øjeblikkelig
faa dem begge mod sig. De ville søge at finde hans svage Side o : den
Farve, hvori han kun har faa Kort, og ved at føre denne, hver Gang de
komme ind, tvinge ham til at bekende Tarok, hvorved han svækkes. Mere
politisk er det — naar man da ikke er saa overvældende stærk, at al For-
stillelse bliver overflødig — at spille en anden nogenlunde lang Farve ud,
naar da f. Eks. B kommer ind, og han spiller Hjerter ud, da at svare i
samme Kulør for derved at lokke ham til at tro , at man søger hans
Makkerskab mod den tredie Spiller C. Har man imidlertid kastet Masken,
da maa Angrebet rettes saa energisk som muligt, helst mod den af de
medspillende, der har manifesteret sig som den stærkeste. Det bliver da
denne, han maa søge at træffe ved at spille til ham den Farve, hvori han
er renonce, alt sammen for at svække ham i Tarok o: Trumf. Er det nu
lykkedes A at svække B og C adskillige Gange i Tarok uden selv at være
bleven truffet, da kan han henimod Spillets Slutning spille Tarok, helst
om han har flere af de højeste, og derved tage Magten fra de andre.
Farligt er det at sidde hen imod Slutningen af Spillet med en Del lave
Tarokker og en blank Konge, man vil da kunne risikere at blive tvungen
»bagud«. Eksempel. A har Spader Konge samt Tarok Nr. 17, 10, 9 og 6,
B har Ruder 2 samt Tarok Nr. 21, 20, 19 og 3, C er renonce i Tarok.
Hvis nu B har Udspillet, kan han først spille sine 3 høje Tarokker ud,
derefter sin Ruder, som A skal stikke med sin sidste Tarok; A tvinges da
til at spille Spader Konge ud som sidste Kort, men gaar bagud, da B har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 13:37:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free