Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Privatkomedie. Af kgl. Skuespiller Karl Mantzius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vægeisen«, sagde allerede Hamlet. Og ganske bestemt er der næppe
noget Skær, paa hvilket Dilettanten oftere strander, end netop Be-
vægelsens. Sceneinstruktøren vil derfor gøre vel i at indskærpe de
agerende, at man visselig spiller Komedie med hele sit Legeme, men
at dette ikke er saaledes at forstaa, at Kroppen og Lemmerne spille
Spil ,det som oftest et meget besynderligt — og Hovedet
et helt andet. Kan han under sit Forarbejde udtænke en Række
illustrerende og forklarende Grund-Gestus, bør han ubetinget notere
dem og foreslaa sine spillende at bruge dem. Men det bør bemær-
kes, at dette er en vanskelig Ting, som ikke er givet enhver. Ro og
Bestemthed i Bevægelsen er det, som altid bør indprentes.
Ved Gruppering af de enkelte Personer gælder det om at placere
dem saa naturligt og bekvemt for hinanden som muligt, sørge for,
at ikke en Person dækker for en anden, og at Stillingerne saa vidt
gørligt blive spredte over forskellige Dele af Scenen i Stykkets eller
Aktens Løb, saa at de spillende ikke bestandig placere sig foran
Sufflørkassen med en uafladelig Front mod Publikum, ikke heller
klumpe sig sammen i en Side af Scenen for længere Tid end nød-
vendigt. Ved Ordningen af større Masser, som dog vel sjældent falder
for ved Privatkomedier, maa det iagttages, at Opstillingen sker efter
Grupper, og at Grupperne spredes over Scenen i plastiske Klynger,
ikke i stive Rækker eller tilfældige Sammenhobninger.
Endnu har Sceneinstruktøren i sin Bog at notere de Signaler, der
maatte kræves i Stykket til al uden for Scenen forekommende Lyd,
Larm, Musik og lign. Han maa markere de Replikker, paa hvilke
der skal ringes, bankes, hvor Vognrullen, Torden, Regn, Blæst og al
den Slags skal høres, og nøjagtig instruere de vedkommende Maskin-
folk i Signalerne.
Naar alt dette Forarbejde er gjort, ansættes de første Prøver, de
saakaldte Arrangementsprøver, hvor de spillende gøre bedst i at møde
med deres Roller i Haanden og en Blyant i Lommen. Nu gælder det
for Sceneinstruktøren at udføre sine Intentioner. Taalmodigt og lang-
somt maa han forklare de rollehavende, hvad de have at gøre, lade
dem foretage alle Bevægelser omhyggeligt og gentagne Gange, indtil
de blive dem hjemlige, samt’ikke glemme at gøre Rede for Motiverne.
De spillende notere kortelig i deres Roller ved de vedkommende
Replikker de tilhørende Bevægelser, ved hvilken Lejlighed det ikke
noksom kan tilraades dem at komme paa det rene med, hvad de
forstaa ved højre og venstre. Dette volder nemlig idelige Vanskelig-
heder, idet nogle regne højre og venstre paa Scenen fra Skuespillerens
Frontstilling mod Publikum, andre fra Tilskuerens Synspunkt. Det
sidste er dog det almindeligste. Det kan bemærkes, at vort kgl. Teater
fra gammel Tid har ret praktiske Betegnelser paa de to Begreber, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
