- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:1 Omgangslivet /
103

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sporten. Af Cand. theol. E. Aabye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nyde godt af Friluftslivets Glæder og dyrker nu med Iver Cykling,
Tennisspil, Ski- og Skøjteløbning og andre Idrætter til Gavn for sig
selv og de kommende Slægter.
Spørger man nu, hvor det kan være, at Idrætslivet har faaet en
saadan Fremgang, at der snart ikke findes et eneste Hjem, hvor det
ikke har en eller flere ivrige Dyrkere, ja, at det fra at være ringe-
agtet som taabelig og unyttig Leg, nu har vundet en saadan Aner-
kendelse, at der endog er udgaaet ministerielle Anordninger, som
paabyde, at Friluftslivet skal øves baade med Drenge og Piger i Sko-
lerne, ja, da er Svaret ikke vanskeligt at give.
Der findes nemlig ved al Idræt, der øves paa fornuftig Vis, en
Forening af fysisk og psykisk Tilfredsstillelse, der bevirker, at enhver,
der først har begyndt at dyrke Sport, snart finder saa stærkt Behag i
den, at han (eller hun) kun nødigt opgiver den; og den officielle An-
erkendelse, Idrætten har faaet derved, at den er bleven paabudt som
Fag i Skolerne, har sin Forklaring deri, at ikke alene Pædagogerne,
men ogsaa Lægerne efterhaanden have indset, at det samme Motto,
som gælder for Kunsten, ogsaa gælder for Idrætslivet, om hvilket med
Sandhed kan siges, at det er ej blot til Lyst.
En Fremstilling af, hvilken Indflydelse Idrætten har paa et nor-
malt Menneske gennem de forskellige Aldersklasser, vil maaske bedst
vise Berettigelsen af denne Paastand.
I gamle Dage vandtes den legemlige Udvikling i Skolerne udeluk-
kende ved Gymnastikundervisningen, men Besultatet var, selv hvor
denne øvedes bedst, ikke tilfredsstillende. I de kolde og mørke Efter-
aars- og Vintermaaneder kan Gymnastik nok drives med Liv og Lyst,
men om Foraaret og Sommeren, naar Solen skinner, da bliver Gym-
nastiksalen let for trang, og selv den flinkeste Elev bliver døsig og
slap, uoplagt til at anstrenge sig, og Læreren ser med Sorg, at han
kun har lidt Udbytte af sine Anstrengelser for at vække Elevernes
Interesse. En anden Sag er det, naar Eleverne blot gaa ned i Gym-
nastiksalen for at l’aa Gymnastiksko paa og straks derefter komme
paa Legepladsen. Lad Drengene saa faa Lov at spille Fodbold, Kri-
ket eller Langbold, lad Pigerne ogsaa muntre sig med Boldspil, eller
hvis Forholdene ikke tillade, at disse Spil øves, saa lad Børnene lege
under Lærerens Opsigt; det vil snart kendes, at de fleste blive revne
med af Spillet eller Legen, Gymnastiksalens Sløvhed er blæst boit,
det kraftige Aandedræt ved Bevægelsen i fri Luft gør selv de blegeste
Kinder røde, og endog de trægeste af Børnene faa Præg af Sundhed
og Livsglæde.
Men ikke nok hermed, Legene og Boldspillene have ikke blot en
ren fysisk Indvirkning paa Børnene, de lægge ogsaa Beslag paa deres
aandelige Evner. I Boldspil, som i Leg, er der to eller flere Partier;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 13:37:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-1/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free