- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:1 Omgangslivet /
107

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabelige Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VISITTER
Naar man ønsker at paabegynde et Omgangsforhold med en Fa-
milie, aflægger man Visit, og en Genvisit maa da finde Sted, før den
første Indbydelse udstedes.
Naar en ugift Herre ønsker at blive indbudt i et Hus, kan han
udtrykke det ved at aflægge Visit hos Fruen, helst paa hendes Mod-
tagelsesdag. Denne Visit returneres af Husets Herre, før den første
Indbydelse udstedes. Er man bleven indbudt i et Hus uden i For-
vejen at have gjort Visit, maa en saadan aflægges, forinden man
giver Møde til Selskabet. Siger man Nej til Indbydelsen og ikke
aflægger nogen Visit, er det et stærkt pointeret Udtryk for, at man
ikke ønsker at komme i vedkommende Familie.
I Familieomgang overlade i Regelen de gifte Herrer til deres Da-
mer at besørge de nødvendige Visitter. En Undtagelse herfra er dog
den indledende Visit ved begyndende Omgang foruden Forlovelses-,
Bryllups-, Kondolencevisitter og lign.
Hvis man lægger Vægt paa Former, aflægges en Visit en fjorten
Dages Tid efter et Selskab, man har overværet, især hos fjernere
Bekendte. Mellem gode Venner overholdes dette sjældent; man nøjes
med at aflægge dem et Besøg i Ny og Næ, helst paa Modtagelsesdage.
Ved Sæsonens Begyndelse og Slutning aflægges i formfulde Kredse
Visit, især af unge Herrer, der ikke selv føre Hus.
Ved længere Tids Bortrejse aflægger man Besøg hos sine nærmere
Venner og atter ved Tilbagekomsten.
Det betragtes som en særlig Høflighed Nytaarsdag at gøre et kort
Besøg hos Folk, man enten officielt eller privat skylder Hensyn.
Alle Familiebegivenheder medføre Visitter.
Ved Forlovelse gør det unge Par Visit i begge Parters Kreds, efter
at Kort ere udsendte og returnerede. Disse Visitter gengældes i den
af de to Familier, man er knyttet til, eventuelt begge Steder. I form-
fulde Kredse er det Brug, at nyforlovede ved Visitterne ledsages af
den unge Piges Moder eller en anden kvindelig Slægtning. Først efter
at det unge Par har aflagt Visit, kan man skride til en Indbydelse.
Ved Bryllup gøres Visit i det unge Hjem, som oftest paa en fast-
sat Dag. Disse Lykønskningsvisitter maa temmelig hurtigt returneres.
4 å 6 Uger efter et Barns Fødsel aflægges der Besøg hos den unge
Moder af de gifte Damer i hendes Kreds, til hvem Meddelelse om
Begivenheden er udgaaet. Disse Visitter returneres efter en Maaneds
Tids Forløb.
Ved Konfirmation aflægges Lykønskningsbesøg i Ugen derefter.
Disse Besøg returneres hurtigst muligt af Konfirmanden og Moderen.
Er det en ung Pige, der er konfirmeret, gør hun med sin Moder
Visit i hele deres Omgangskreds, hvad der gælder for en Art Præsen-
tation i det voksne Selskabsliv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 13:37:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free