Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabelige Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bekendte med hverandre for derved at bidrage til straks at gøre
Stemningen behagelig og utvungen.
Ved Bordet lader en Herre sig, om fornødent, altid forestille fol-
den Dame, der sidder paa hans venstre Side, og veksler nogle Ord
med hende. Komme Personer af samme Køn, der ikke kende hver-
andre, til at blive Naboer ved et Bord, skal den yngste straks lade
sig forestille eller selv gøre det.
I Kontradanse lader man sig forestille for Parret vis-å-vis.
Nyforlovede og nygifte bør ikke undlade i Selskab at forestille
den, hvormed de have indgaaet Forbindelse, for Venner og Bekendte.
Skønt det ikke direkte henhører under Præsentation, skal det dog
bemærkes, at det bør være de ældre, der henvende Ordet til de unge.
Gaar en ældre hen til en yngre, der sidder ned, rejser denne sig
straks og bliver under Samtalen staaende, indtil den ældre tager Plads.
Det er i de senere Aar blevet Brug i højtstaaende Kredse, at unge
Piger neje for ældre, gifte Damer, naar de sige Goddag eller Farvel.
Titulatur og Samtaleform. Desværre leve vi i Skandinavien i et
Titlernes Hjemsted. Have Folk en Titel — og det er der jo her sær-
deles mange, der have —, skal. den med Vold og Magt anvendes. Man
tiltaler vedkommende med den i tredie Person, f. Eks.: Vil Doktoren
ikke have et Glas Vin . . . Vil Grevinden ikke tage Plads, o. s. v.; men
eii alt for rigelig Anvendelse skal man dog helst være varsom med,
da den let bliver lidt ufin. Der maa varieres med Tiltaleformen »De«.
Det er naturligvis ikke muligt at angive nogen Norm for, hvor lidt
eller hvor meget man skal anvende Titler under Samtale; ens eget
Øre og Takt maa afgøre, hvad der er passende og velopdragent.
Yngre bør anvende den mere over for ældre end omvendt.
Et personligt, godt Indtryk er i høj Grad afhængigt af en dannet
Samtaleform og en behagelig Stemmeføring. I saa Henseende vilde
et Kursus i Sprogets og Talens rette Brug hos en øvet Teaterinstruk-
tør eller Deklamator være meget at anbefale, maaske særlig for unge
Piger. Korrekte Manerer og elegante Klæder gøre ikke Sagen klar,
naar Taleformen er udannet. En Latter kan ogsaa være i høj Grad
ufin. — Man maa hverken tale eller le for højt, ikke afbryde den,
der taler, særlig hvis det er en ældre, ikke i for høj Grad bemægtige
sig Samtalen, om end enhver naturligvis i Selskabslivet bør yde sit
Bidrag til at gøre Stemningen munter og behagelig.
Hilsener. Dersom Folk vidste, hvor godt et Indtryk en venlig og
elskværdig Hilsen gør, vilde man ikke møde saa mange mutte Nik
og halvt uhøflige Hilsener paa sin Vej. Et Smil, der ved Genkendel-
sen gaar hen over Ansigtet, kan ved det flygtige, behagelige Indtryk
virke som et Solglimt, der kommer og gaar, og den, der uvilkaarlig
hilser saaledes, har derved faaet en indtagende Egenskab mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
