Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Lidt om vor Boligs Historie. Af Museumsdirektør Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Folk, der komme fra et Ovnland, dreje alle Forestillinger om
Opholdets Velvære sig dog om den synlige Ild.
Boligens primitive Form, hvor Ilden brændte frit paa Gulvet,
i et eneste sort og soddryppende Rum, fælles for Mennesker og
Husdyr, bestod for 50 Aar siden uforandret i vort Lands sydligste
Del, i Slesvig, sønden for en Linie dragen fra Slien langs Danevirke
over Isted og hen imod Husum*). I den øvrige Del af Danmark har
i en tidligere Tid Røghuse ogsaa været almindelige. Paa Sjælland til
ind i det 18de Aarhundrede, i Jylland ind i det 19de, og paa Skagen
stod det sidste endnu for nogle Aar siden. I Slesvig nord for den
nævnte Linie kom Skorstene allerede i den tidligere Middelalder,
men Kvæget husedes til vore Dage stadig i Vaaningshusets østre
Ende, skilt fra Husfolkets Bolig ved en Tværvæg. I Sydfyn og paa
Samsø holdt den aabne Kamin sig i Brug til Tiden før 1850.
Kvægets Udelukkelse fra Vaaningsrummet er et mægtigt Skridt i
Boligens Udvikling. Menneskene fik nu først et Hjem for sig, om
end stadig i eet fælles Rum, hvor der blev sovet, spist og syslet med
inden Dørs Arbejde, og her maa søges det første Anlæg til den Bolig,
som udformede sig i Aarhundreders Løb. Vil man kende den Celle-
kærne, af hvilken Boligen udviklede sig i Øst-Danmark og Skaane-
land som i Søndre-Sverige, maa man ty til Linnés Grundplan af
Bondestuen i Virestad, nær den skaanske Grænse (Fig. 1 ).
Som dennes 15 viser, vare Husdyrene endnu ikke helt ude af Stuen.
I gammeldags danske Bondegaarde huses Fjerkræet endnu Vinteren
over i Rummene under Bænkene (Gaase- og Hønsebænke).
Arnen findes endnu nær ved sit gamle Sted i Stuens Midtlinie.
Der blev den, og Skorstenen byggedes over den og fyldte med sine
Murmasser næsten Stuens ene Fjerdedel. Saa urokkeligt stærke vare
Forestillingerne om Arnestedets Betydning for Huset, at da en Gaard-
mand paa Halsnæs rev sin gamle Gaard ned, fandt han dybt under
dens Skorsten de ældste, skørnede Stene fra den Tid, Ilden brændte
paa Gulvet. De beholdt deres Leje, og han byggede sin nye Gaard
om denne Arne, som Gaardens første Mand havde siddet ved.
Skorstenens Indførelse en Gang ved det 1 2 te Aarhundrede med-
førte en Omvæltning i Boligens Indretning. Den gjorde det muligt
at blive af med Røghullet, Lyren, og det yngre Vindøje, som sad
i søndre Tagflade, og at anbringe Vinduer paa Ydervæggene, hvor
der forhen kun havde været Glugger, at afdele Husets Indre med
*) I Dansk Folkemuseums Bygningsafdeling ved Sorgenfris Park er opført en Røg-
gaard af »saksisk« Type. Den er bygget 1688 af Hans Petersen i Ostenfeld.
Samme Sted findes Gaarde fra Skaane og Halland med Stuer svarende til Typen
Fig. 1 fra 17de og 18de Aarhundrede. I Museets københavnske Afdeling er op-
stillet Stuer Ira Landets forskellige Egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
