Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Lidt om vor Boligs Historie. Af Museumsdirektør Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udvikle Pragt og Omhu i Stuegulvenes Smykké. Om Skikken paa
Vislanda Præstegaard (1731—73) fortæller Ødmann (Hågkomster från
r-
hembygden etc.) følgende:
»Ved særdeles højtidelige Lejligheder hakkedes unge Eneris uende-
lig smaat og la’gdés med Hænderne i: fine Linier som Festoiler om-
kring Salsgulvets Kanter. Om hver Stof lagdes en halv Cirkelbue og
omkring Bordet ,en Oval med Blomster: Ved Dørene lavedes en Ind-
gang, garneret paa begge Sider, saa at’man frit kunde gaa.til Skabet
og Skænken. Denne Prydelse var ikke nogen ny Opfindelse, men
ældgammel i Huset, og Døtrene havde her Opgaver ,for deres Smag
og Tegnetalent. Skikken holdt sig derfor, til de yngste giftedes bort.
D^sse Tegninger lignede Buksbomsgangene i Haver efter gammel fransk
Smag og gjorde den skønneste Virkning paa det snehvide Gulv. Med
lidt Varsomhed kunde man undgaa at bringe Urede i Tegningen, foidi
Fiskebensskørterne bar Klæderne op fra Gulvet.«
Denne prydelige Gulvdekoration holdt sig i Skaane til vore Dage,
men nu lever den, forvist fra Salsgulvene, et atsondret Liv paa
Klosetterne.
Rent ud barok var Skikken i Norge at strø Gulvene med Puddei-
sukker. Det var i Kapertiden, og en lille Købstad paa Vestkysten kunde
vel undertiden være saa overfyldt,med Sukker, at der var mere af
det end af fint Gulvsand, men dog har vist den samme Selvfølelse
drevet Kaperkaptejnen, som i Renæssancens Tid fik de tyske Penge-
fyrster til at lægge deres Stuegulve med blanke Sølvspecier, og det
til daglig Brug.
Et Nutidsmenneske, som er vænnet til Værelser fyldte med Møbler,
der endog staa helt ud paa Gulvet, maa synes, at det 17de Aar-
hundredes Boliger vare nøgne, og det vare de ikke alene i For-
hold til vor Tids. Renæssancen bragte os ikke synderligt nyt af
Møbler, foruden de importerede Kabinetter, Skabe paa Bordfod. Stole
vedbleve at være sjældne; man fik løse Bænke, der oprindelig hed
Stol (Ordet,bevaret i Kirkestol), og beholdt de faste, der løb langs
med Væggene; I Skabene, der havde været Hulrum i Væggen, med
Forsiden flugtende dermed, og fremhævet fra denne, hvis den var
af: Planker, ved en rig Inddeling i Rammeværket og Fyldinger i Snit-
værk, traådte nu ud i Stuen, bleve til Møbel, men beholdt dog som
Minde om sin tidligere Skjulthed de tarveligere udstyrede Sideflader,
der ikke have fortaget sig endnu.
Man har undret sig over det Billede, som de ældgamle Inventaier
give af Slottes Udstyr med Møbler, og fundet, at de maa have været
ufuldstændigt monterede, naar Herskabet ikke var til Stede, og at
Møblerne enten vare. gemte eller førtes med, naar man flyttede ind.
Dette er delvis rigtigt; men ser man Billeder fra Tiden, er denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
