Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Lidt om vor Boligs Historie. Af Museumsdirektør Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at de højere Samfundsklasser førte et lidet hjemmesiddende Liv.
Det var snarere en jævnlig Omskiften af Opholdssted. Rejser til
Markeder og Messer (Kieler Umschlag), til Tingsteder, Herremænds
Besøg paa deres vidt spredte Strøgods eller paa Standsfællers Gaarde,
til deres egne i Købstæderne eller, saafremt de vare Rigsraader, i
Hovedstaden, torvoldte hyppig Skiften af Bolig. Gode Gæstgiversteder
vare grumme sjældne, i Almindelighed utjenlige for godt vante, og
alle en Adelsmands Gaarde vare ikke i den Stand, havde heller ikke
det Bohave, som var nødvendigt for at leve tilfreds paa dem. Man
sendte derfor det manglende forud paa Vogne eller paa Pakdyr, og
undervejs tog man ind paa Gæsteri hos Venner og Bekendte, eller
man tyede til de Præstegaarde, der vare forpligtede til at modtage
eller belavede paa Besøg. De store Beholdninger af Vægtapeter, man
havde, kom her til god Nytte. Ofte vare Væggene i disse midlertidige
Boliger nøgne og hvidtede eller helt upudsede, og Loftet viste sit
usmykkede Bygningsæmne. Vægge og hvor det krævedes tillige Loft
droges i en Fart med Rejsetapeterne. Man havde Feltsenge med sig,
som let kunde skrues sammen, Sengeklæder medførtes i Lædersække,
og i en Fart havde man et hyggeligt og lunt Værelse i Orden. In-
ventariet i denne vandrende Bolig hed Aammeret, Navnet opiindelig
taget af Sengekammeret. Det droges paa Kammervogne af Kammer-
hestene, styrede af Kammerdrivere. Forbruget af Heste og Vogne var
uhyre, og Trænet formeredes yderligere af de mange Bærere, der
rekvireredes. .Meget skaffedes til Veje gennem Hoveripligtens Gang-
og Ægttjeneste. Hvor ringe man satte Menneskers Arbejde Tid
regnedes ikke for noget — saa længe Hoveriet bestod, ses at, at foi
knap hundrede Aar siden blev paa Skjoldnæsholm i Midtsjælland
Flytninger til og fra København til Dels besørget ved Hovbønderne,
der ydede Gangdage. Skrøbelige Ting som Porcelæn og Glas bleve
baarne i Kurve åf Hovfolk fra Herregaarden til Hovedstaden, en Tur
paa c. 18 Mil frem og tilbage. Vejene vare elendige, og paa de fjeder-
løse Vogne vilde ikke ret mange Stykker være komne hele til Stedet.
Nødvendigheden for at føre megen Bagage paa Rejser ei æld-
gammel. Cæsar slæbte endog Mosaikgulve med sig. Den \ aiede i
somme Lande næsten det 18de Aarhundrede ud, skønt, som Kejser-
inde Katharina II skriver, det var et Særsyn at finde en Stol med
fire Ben, naar de vare skumplede til det fjerne Maal for Rejsen. I
Frankrig bestemte man sig først 1785 for at møblere fuldt alle de
kongelige Slotte, som beboedes paa Tur; men dog vare Tuilerieine
næsten blottede for alt, da Ludvig XVI og hans Dronning ’
soidelig
førtes derhen fra Versailles.
For at mildne Kulden i de kaminløse Rum brugte de lige Ild-
gryder, Menigmand overskaarne Tønder forede med Lei. I begge
VORT HJEM. IV. Bd. 2. Afsnit. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
