- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:2 Boligen. Boligens Rengøring og Vedligeholdelse /
30

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - At bygge Bo og at bo i Hygge. Af Emil Hannover

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eftertiden at fremdrage dem paa ny med Forsigtighed. Men sikkert
er det, at næst efter det kunstfærdige Loft i Stuk eller Træ, hvorom
man maa indskrænke sig til at drømme, er der intet saa smukt som
et simpelt glat Loft, der er hvidtet af en flink Haandværker og har
en fint behandlet hvid Gesims.
Det brunt bejtsede Gulv synes heldigvis at have udspillet sin
Rolle, og man foretrækker nu det oliemalede. Nogen Skønhed kan
dog heller ikke det frembringe, og derfor dækker man helst sit Gulv
med Tæpper. Endog naar det er parketteret, vil man i det mindste
have et Tæppe midt paa Gulvet under det Bord, hvorved man
sidder. Intet er saa hyggebringende i en Stue som dette, at man
kan bevæge sig over dens Gulv uden at høre sine egne Trin, og
denne Hygge frembringer jo saa at sige ethvert Tæppe. Men ikke
ethvert Tæppe er smukt, og smukke Tæpper er det her i .Danmark
specielt vanskeligt at skaffe sig. De mange, som ikke have Raad til
det bedste, vide dog at hjælpe sig med Filten, der haves i faa, men
behagelige Farver, og hvis Ensfarvethed altid er velgørende for Øjet.
Et grønt eller rødt Filttæppe, der naar over hele Gulvet, kan aldrig
være grimt og dæmper aldeles Lyden af Fodtrin. Derimod ere de
saakaldte Briisselertæpper ofte en tvivlsom Pryd for vore Værelser.
Vævningen er i sig selv ikke smuk, Holdbarheden er ikke stor.
Og Mønstrene ere gerne naturalistiske Gengivelser af Blomster, der
her ere lidet paa deres Plads. Tæpper med Fremstillinger af natura-
listisk Art ere en Uting i endnu højere Grad end Tapeter med lig-
nende Fremstillinger. Man har Tæpper med Landskaber, med Væd-
deløbsryttere, med Hunde; der hang endog engang paa Strøget et
Tæppe med et elskende Par. At træde paa sligt er forstandsstridigt,
og et Bordben i Øjet paa en Hund er lige saa pinligt at se som
Synet af hin ovenomtalte Jægersmand. Naar Briisselertæpperne holde
sig til ornamentale Mønstre, ere de taaleligst, men der er altid
den Kedsommelighed ved dem, at Mønstrene uforanderlig gentages .
over det hele. Saaledes er det med de Tæpper, der forhandles i
Alenvis, og værre er det med de saakaldte »afpassede« Tæpper, thi
de møde med Fordringer til deres Kompositioner, og disse ere sjældent
synderlig vellykkede. De meget tykke, saakaldte »Smyrna«-Tæpper
(der dog intet have at gøre med Smyrna, men væves i Europa, navn-
lig i Tyskland), have den Fordel foruden deres næsten fuldkomne
Uopslidelighed, at de udføres paa Bestilling, og at man kan faa dem
t
komponerede ganske, som man vil have dem. Jævnlig falde de dog
anderledes ud, end man havde tænkt sig, idet Vævningen kan nød-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 15:58:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-2/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free