Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - De forskellige Værelser. Af Fru Emma Gad - Dagligstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes ere de selv. Med denne Sandhed for Øje taler den nu
herskende Smag ikke til Ære for vort Slægtled; Billeder fra Fortidens
Hjem ville i de fleste Tilfælde vise en noblere og enklere Smag end
den, der nutildags har Overhaand, og den næsten krampagtige For-
kærlighed for gamle Sager, der gør sig gældende, viser bedst, at Folk
selv har én Følelse af forbigangne Tiders renere Skønhedssans. At
denne stærke Smag for Antikviteter ikke er til Fremme for den
moderne Kunstindustri, er indlysende. Ved at ophjælpe denne i Ste-
det for at købe antikke Ting, vilde man ikke alene gavne et nu alt
for uopdyrket Arbejdsfelt, men tillige bidrage til at skabe en Stil, der
vilde kunne danne et Særpræg for vor Tids Mennesker, for deres
Levevis, Klædedragt og Arbejdssæt paa samme Maade som forbigangne
Stilarter, det være sig Renæssance, Rokoko eller Empire, for os ere
smeltede sammen med hine Perioders Mennesker og Omgangsliv.
En saadan gennemført Stil, der er et Udtryk for vor Tid, findes
desværre ikke; alle Verdensdele og Tider blandes sammen paa den
mest stilløse Maade lige til saadanne Umuligheder som Anbringelsen
af en oldgræsk Buste under en japansk Parasol. Men ogsaa den
anden Yderlighed, med Strenghed at ville gennemføre en Stilart fra
forbigangne Tider, har sin store Fare; en Stue holdt i fuldkommen
ensartet Renæssance- eller Empirestil passer ikke til vor Klædedragt
og faar let noget »lavet« over sig, der er uforeneligt med det Præg
af det hjemlige Livs Hygge, som skal hvile over en Dagligstue, ved
hvis Ordning vort Hjerte stadig er med i Spillet. Uvilkaarligt give
vi de Møbler en Hædersplads, der have tilhørt vore kære afdøde: vi
opstille de Ting, vi have set i vor Barndom, og vi holde af at se paa
dem uden Hensyn til, hvilken Stilart de tilhøre. Uvilkaarligt gør en
saadan Pietetsfølelse en Dagligstue smuk og særegen, og man turde
deraf lære, at man ikke skal lade sig lede for stærkt af den i Øje-
blikket herskende Mode. Man skal undgaa de skurrende Modsætninger
og for øvrigt anvende, hvad man raader over af Skønhedssans og god
Smag til at skabe ikke et gennemført Museumsinteriør, men en Stue,
der føles som Hjemmets Midtpunkt, og hvor der er godt at være for
Mennesker, der elske Skønhed, saavel den indre som den ydre.
Værelsets Farvetone og Lys. Det første, der fanger Blikket i en
Dagligstue, er Værelsets Farvetone. Ligesom et.Musikstykke har en
gennemgaaende Tonart, der giver det den særegne Klang, maa en
Stue, for at opnaa et Skønhedsindtryk, have en Hovedfarve. Ikke at
forstaa det saaledes, at man skal være bange for at sætte forskellige
Farver sammen — en eneste Kulør i en Stue kan let viike kedelig
men det hele maa beherskes ,af en bevidst og nøje afstemt Farvesans,
der intetsteds brydes. Selv om Stuen har mangfoldige Farvetoner,
maa de kunne virke sammen som en Enhed og smelte sammen i en
Harmoni, der er velgørende for Øjet. At give bestemte Regler for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>