Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - De forskellige Værelser. Af Fru Emma Gad - Dagligstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blaa, matgrøn og brun, maa anbringes i stærkt Lys for at virke, og
at de mere selvlysende og straalende, som hvid, gul, lysegraa, rød
og orange, kunne sættes i mindre stærkt Lys. I en mørk dæmpet,
f. Eks. grønlig Stue kan imidlertid en enkelt Genstand som en Pude,
et Bordtæppe o. a. af en stærkt prangende Farve lige i Sollyset gøre
en overvældende pragtfuld Virkning, ikke at tale om stærktfarvede
Blomster som f. Eks. Nasturtier eller Valmuer. Ligeledes kender en-
hver den skønne Virkning, som kan fremkomme ved en Statue eller
Buste af lysende hvidt Marmor, paa hvilken Lyset falder stærkt.
I mange Aar har en Smag for udviskede, matte Farver gjort sig
gældende, saasom vissengrøn, olivenfarvet, graa, blaa og fraiserød,
idet de toneangivende have gjort gældende, at Nutidsmennesker ere
for nervøse til at kunne taale de stærke, rene Farver, der maa over-
lades til uudviklede Folkeslag og kraftige Landboere med robuste
Nerver. Andre Kunstkendere paastaa, at de usammensatte Farver
have været benyttede og elskede i de mest forfinede svundne Kultur-
perioder, særlig i Æg}rpten, Grækenland og Rom, hvor de vare sam-
menstemte med forbløffende Sikkerhed, som f. Eks. i Livias Hus paa
Palatinerbjerget, hvor et af Rummene som Hovedfarver har sort og
hvidt, hvad der ser henrivende ud.
Imidlertid gør der sig i den senere Tid en Smag gældende for
mere rene Farver, der ogsaa altid ville kunne anvendes med Held,
naar de sammensættes med kyndig Smag og praktisk øvet koloristisk
Sans. Er man ikke ganske sikker paa sig selv i saa Henseende,
bør man enten raadføre sig med en Kunstner eller holde sig til de
rolige og douce Farvenuancer, der maaske ikke gøre saa megen Virk-
ning, men til Gengæld heller aldrig virke stødende selv paa kræsne
Smagsdommere. Dog maa det bemærkes, at matte Farvetoner som
f. Eks. vissengrøn, blaagraa og mat violet, som tage sig smukke ud
ved Dagslyset, kunne virke mærkelig graa og døde ved Lys. Det maa
derfor ved større Indkøb, f. Eks. Gulvtæpper, tilraades. at undersøge
dette i Forvejen, ligesom det maa erindres, at stærke Farver kræve
finere Stoffer end de matte.
Det er her til Lands Skik at give Stuerne mørke Farver om Vin-,
teren og lyse om Sommeren, f. Eks. ved Gardiner, Møbelovertræk og
lign. Hvorvidt dette er rigtigt, turde betvivles, da der i vore mørke
Vinterdage snarest skulde synes at være Grund til at gøre Værelserne
saa muntre og lyse som muligt, særlig ved ikke at hænge mørke Gar-
diner for det sparsomme Lys. Det mest anbefalelsesværdige turde
være at holde sine Værelser i en nogenlunde lys Farvetone, der vir-
ker smukt baade ved Vinter og Sommer.
Møblernes Opstilling. Den Periode synes heldigvis at være foibi,
hvor man fremfor alt lagde an paa »det fikse« ved at stille alt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
