Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Møblernes Stilarter. Af Arkitekt C. Leuning Borch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØBLERS STILARTER.
AF ARKITEKT C. LEUNING BORCH.
O rdet »Møbel« — meuble — betegner jo noget bevægeligt. Be-
vægeligheden er imidlertid et meget relativt Begreb. Da Rokokoen
saa decideret brød med de gamle Renæssance- og Barokformer, skabtes
for første Gang — i alt Fald siden den gamle græske Kunsts Blomst-
ringstid — det let bevægelige Siddemøbel. Hele Middelalderen igen-
nem vare Møblerne mer eller mindre bundne til den Plads, hvortd
de vare gjorte. De vare massive og tunge, Stolene snarere en Slags
Troner, Sofaerne vare som en Del af Panelet. I Begyndelsen var det
Tømrerne, der udførte disse Ting, og først senere, da Dekorationen
blev rigere og fyldigere, traadte Snedkerne i Tømrernes Sted. Em-
piren — særlig da den borgerlige Empire - udviklede Letheden end-
ydermere og i den moderne engelske Stil er Spinkelheden undertiden
dreven til den yderste Grænse, ja ofte langt udover; derved er jo det
let bevægelige, eller rettere dét let flyttelige, opnaaet, men ofte paa
Bekostning af — ikke alene Soliditeten, men ogsaa det Minimum at
arkitektonisk Holdning, der bør være i ethvert Møbel Det er ikke
det mindst interessante ved Betragtningen af de forskellige Stil-
retninger inden for Møbelkunsten: at se den snævrere eller fjernere
Forbindelse, hvori disse Retninger have staaet til Arkitekturen, denne
lovbundne Kunst. Ikke saaledes at forstaa, at jo intimere denne For-
bindelse har været, jo højere har Møbelkunsten som saadan staaet
og omvendt, snarere saaledes, at denne Kunst paa sin Vej gennem
Tirtprræ har vandret mellem et Scylla og et Charybdis un erti en
plumpet i det ene, undertiden i det andet.
Det er naturligvis klart, at jo længere man gaar tilbage i i en,
jo sparsommere er vort Kendskab til Brugsgenstande overhovedet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
