Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Valg af Tapeter. Af N. V. Dorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imod. De have ikke begrebet, at kun ved ubetinget at søge Forbund
med Kunsten, det nøjeste og mest intime Samarbejde med den, kun
derigennem opnaaede Haandværket den fulde og eneste Berettigelse
til at bære Navnet Kunsthaandværk.
Der skal intet siges til Forklejnelse af vore Haandværkeres Dygtig-
hed i deres Fag, hvad den tekniske Side af Sagen angaar. Og Viljen
til at gøre det smukt har sikkert ogsaa været god nok. Dette er dog
ikke nok. Det skal siges, at uden at Haandværkeren tillige er Kunstner
(eller i alt Fald arbejder i Fællesskab med en saadan) bliver hans
Arbejde ikke Kunsthaandværk — efter godt gammeldags Begreb. Han
er en duelig Arbejder maaske, men intet mere.
Hvad det gælder om for vore Haandværkere er at faa Kunstnerne
i Tale, og for Kunstnerne gælder det om at forstaa, hvad Tiden for-
drer af dem, og hvilke Krav det daglige Liv stiller til dem. Danske
Kunstnere have i en besynderlig Grad været døve for det praktiske
Liv omkring dem. Døve og blinde. De have ikke .forstaaet, at Livet
kaldte paa dem og deres Evner, at det for Menneskeheden var af
langt større Betydning, om Kunsten hørte den til som Deltager i dens
daglige Kamp og Hvile, som en Forædler af dens Hverdag og af dens
Fest, som dens Ven i alle Livets Øjeblikke, end om den lever sit Liv
i fornem Ligegyldighed for Menneskers Ve og Vel, en Skueret et Par
Gange om Aaret paa Udstillingen og ellers intet.
Der er visse Tegn, der tyde paa, at man i adskillige Grene af
Kunstindustrien begynder at lytte til Kravene om Forbedring af For-
holdene. Flere af vore Møbelsnedkere have allieret sig med dygtige
Kunstnere til Held for Møblernes Form, og paa Tapetindustriens Om-
raade viser sig lignende Bestræbelser. Det var i høj Grad ønskeligt,
om dette sidste Felt ganske blev inddraget under kunstnerisk Kultur;
thi i Tapetet have vi et af de allervæsentligste Midler til Hjemmets
Forskønnelse.
Fra England (Walter Crane) og fra Tyskland er indført ikke faa
smukke Tapeter. De sidste, navnlig udførte efter Tegninger af Eck
mann, vise en ikke altid lige heldig, men tydelig Stiæben efter at
frigøre sig for den dominerende engelske Paavirkning. Enkelte danske
Kunstnere have ligeledes i den senere Tid taget Sagen op.
Den Fordring, man i første Række stiller til et Tapet, er den, at
det slutter om Interiøret, som den vel afpassede Ramme om et Maleri,
som den i hvert enkelt Tilfælde eneste naturlige Indfatning af, hvad
Rummet indeholder og er. Det skal virke som en Stues trygge Grund-
stemning, som et dæmpet Akkompagnement til det Liv, der leves i
denne Stue, og til de Møbler og de Farver, der danne dens Indhold.
Mellem en Stues Tapet og dens Møbler maa der være den nøjeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
