Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Værelsernes Tøjstoffer. Af V. Larsen Løvtoft - Kulørte Gardiner og Møbelstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
halvklare Stoffer trykkes og væves i alle Stilarter og ere vadskeægte,
billige og dekorative. Grundmaterialet er mest Bomuld, dog anvendes
til dyrere Sager Silke, som giver en prægtig Virkning.
Spisestuen forlanger helst Læderbetræk, enten i ensfarvede Saffians
eller ufarvede i*ned paatrykket Guld eller Farver, saakaldet Gylden-
læder. Gardinerne bør helst være af Klæde eller et lignende mat Stof.
De orientalske Didjims eller Kis Kelims høre mest hjemme i:
Herreværelset (Rygeværelset). Dette monteres smukkest med Klæde
til Gardiner og Betræk; dette Stof har dog den Fejl at tage let imod
Pletter og Fedt. Læderbetræk, helst ensfarvet Saffian, er et meget
smukt og holdbart Betræk til Herreværelser.
De flerfarvede og mønstervævede Fløjler, saakaldte Mekkafløjler,
bruges meget til Herre- og Rygeværelser, men have dog nærmest
hjemme i Kafeer og lignende Steder.
Soveværelset, Toiletværelset. Til disse vælges herhjemme oftest
Cretonne, Musseliner og lignende billige og vadskeægte Stoffer, ofte
som fast Betræk. Det er sjældent, at der i vore hjemlige Forhold
udvikles særlig Luksus eller Skønhedssans i denne Art Værelsei, hvad
der maa beklages, da det netop er der, at Bybeboere ofte tilbringe
største Delen af Tiden i deres Hjem.
Ensfarvede Satins i Uld eller Silke i lyse elegante Farver, eller i
alt Fald smukke silkelignende Linned- eller Jutestoffer, burde fore-
trækkes. Disse sidste ere som Gardiner temmelig varige.
Barnekamre, Badeværelser og Gæsteværelser udstyres som Regel
med mere eller mindre kassable Ting af hvad som helst, men burde
fortrinsvis have lette Vadskestoffer som Musseliner, Cretonner og lign.
Gardinstænger. Da det er meget vanskeligt at faa noget sæiegent
og smukt i Retning af Gardinstænger, vil man som oftest staa sig
bedst ved at anbringe sine Gardiner og Portierer paa runde Stængel
med paatrukne Træringe, og hvis man ikke ønsker dette, da at vælge
saa lidet iøjnefaldende og glatte Stænger som muligt, helst med run-
dede Hjørner. Stængerne maa være 6 å 8 Tommer bredere end Vin-
duerne, naar Ophængningen skal gøre et fyldigt Indtryk og saa lidt
af Dagslyset som muligt gaa tabt for Værelset. Hvor der er Under-
gardiner, og disse ofte skulle skiftes, er det praktisk at anbringe dem
for sig selv trukne ved en Løbegang paa en Jernstang, der sættes
lige paa Vinduesposten, saaledes at de mørke Gardiner ikke derfor
behøve at tages ned.
Heldigvis er den stærkt udbredte Smag for draperede og kunstigt
snoede Gardinkapper i Færd med at tabe sig. Denne Ordning kan
kun til Nød forsvares, naar det gælder store Festlokaler. I alminde-
lige Værelser bør Gardiner ophænges •saa glat og fordringsløst som
muligt og deres Pryd kun bestaa i Stoffets Skønhed og rigelige Biedde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
