Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Bøger og Bogbind. Af Anker Kyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marginen er bred, og Bøger, trykte paa Bøttepapir med ru Kanter
eller andet fint Papir, vinde ogsaa ved at være ubeskaarne, kun med
Snit foroven. Skal en Bog benyttes som Haandbog og god Oplukning
og Soliditet skal staa i første Række, maa den gøres med fast Ryg,
d. v. S
; Skindet maa sidde fast paa selve Arkenes Ryg, og blødt Bind
er kun praktisk, naar det er om en Bog, som man jævnlig skal føre
med sig i Lommen eller paa Rejser. Angaaende de her nævnte og
lignende tekniske Spørgsmaal, som det vil føre for vidt at komme
ind paa her, maa man dog helst raadføre sig med Haandværkeren,
hvis man ikke er særlig Kender. Lidt Kendskab til de forskellige
Materialers Fortrin og Fejl er nød-
vendigt, naar man vil gøre Bestil-
linger, og her skal i Korthed gøres
Rede for de vigtigste og deres An-
vendelse. Af Lædersorterne er Ma-
roquin det solideste og omhygge-
ligst farvede. Det er svært, men
taaler at arbejdes tyndt ud, hal-
en smuk, aaret Struktur, naar det
presses glat, og danner en god
Bund for Gulddekoration. Gede-
skind er næppe saa smukt og
stærkt, og Chagrin staar endnu et
Trin lavere. Overfladen (»Narven«)
paa disse tre Sorter er kornet,
grovest paa den svære, mindre paa
de tyndere, og man har dem far-
vede i en Mængde Nuancer. De
stamme fra henholdsvis afrikanske,
mellemeuropæiske og ostindiske Geder, og navnlig Chagrin finder
udstrakt Anvendelse, da det har en passende Tykkelse til Bøger af
det gængse Format, som f. Eks. vor meste Skønlitteratur har. De
andre to Sorter — og navnlig Maroquin — benytter man kun til
meget svære eller til sine allerfineste og mest skattede Bøgel’. At
Svineskind hører til det, som bestaar, ved enhver. Det har af Naturen
en lys, gulbrun Farvetone, som med Tiden bliver en Del mørkere,
og det egner sig godt til sværere Bind, som skulle have et gammel-
dags Præg. Guldtryk staar ikke godt derpaa; men man kan trykke
Dekorationen i »Blindtryk«, hvorved den bliver smuk mørkebrun og
blank. Ruslæder, med sin fine Lugt af Birkeolie, er tilbøjelig til at
briste og falme, og en Del af de glatte, halvmatte og fintfarvede
Kalveskind have samme Fejl. Dette Skind benyttedes meget forhen,
og naar man tager de bedste Sorter eller bruger det ufarvet og blankt,
Fig. 3. Prof. Hans Tegner; Wessel og Ewald.
(Svineskind med Blindtryk, -udført med kun et lille
Stempel, som er sam m enstillet c. 1000 Gange.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
