Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Villaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op, den ene ved Siden af den anden, netop i de senere Aar med en
rivende Fart, saa at der hurtigt dannes ligefrem hele Byer af Villaer,
som efterhaanden kræve deres egne Skoler, Kirker, Posthuse og andre
almennyttige Foranstaltninger.
Allerede ved disse Forhold er Villaens Karakter givet i Modsæt-
ning til Byernes Huse.
Det er Bygninger, der forbinde Behagelighederne ved, at i alt Fald
en Del af de kommunale Goder, som ere lagte til Rette for Bybeboerne,
ogsaa bliver dem til Del, med de Fordele, som den mere landlige,
spredte Beliggenhed yder i Forbindelse med den Omstændighed, at
hver Husstand har sit Hus for sig selv og sin Plet Jord til fri og
uafhængig Benyttelse. Og den i mange Henseender uheldige Sam-
menstuvning af en Mængde Individer og et stort Antal hinanden al-
deles uvedkommende og ligegyldige Familier under et fælles Tag, der
er en Nødvendighed i Byerne, den rastløse Færden og Tummel i Ga-
derne, den daarlige, ophedede Atmosfære mellem de store Huse —
alt dette er Ubehageligheder i det sociale Samliv, som Villabeboerne
ere saa heldige at slippe for.
Det ligger i Sagens Natur, at Villaerne gennemgaaende ere ret
smaa Bygninger, navnlig saaledes som Forholdene efterhaanden have
udviklet sig. Ordet »Villa«, der oprindeligt stammer fra Romertiden,
har under de vekslende Tider haft en forskellig Betydning; navnlig
har Renæssancetidens Villaer i Italien haft en ganske anden Karakter
end Nutidens. Man behøver blot at nævne saadanne monumentale
Bygningsværker som Villa Farnesina, Villa Madama, Villa d’Este o. s. v.,
for at Forskellen straks kan blive iøjnefaldende. Det er store Paladser,
til Dels med vældige Haveanlæg, beregnede for rige og mægtige Pa-
tricierfamilier. Hvor helt anderledes er dette ikke nu! De, der nu
om Stunder søge ud i Villaerne, ere snarere mere eller mindre jævne
Medborgere af Middelstanden, som have Kærlighed til Naturen og
en mindre koncentreret Tilværelse, og hvis Livsførelse er saaledes
indrettet, at de, takket være de lette Forbindelser med Byerne i Form
af Jernbaner, Sporvogne, Cycler, Skibe o. s. v., kunne bestride deres
Forretninger der og efter endt Dagværk hvile ud ligesom Kejser
Diocletian ved at »plante Kaal« i deres egne Haver.
Villabeboerne have en Gang for alle taget det fornuftige Parti at
bo i deres egne Huse uden for Byen for den samme Husleje, maaske
for lidt mere, end de maatte give, naar de skulde klumpe sig sam-
men i Lejekasernerne. De slippe nu tillige for en Del af Aaret, for
dog at faa nogen frisk Luft i Lungerne, at være nødte til »at ligge
paa Landet« i nogle elendige, dyrt betalte »Hummere«, meget ofte
beliggende mellem en Grisesti paa den ene Side og et Bageri paa den
anden, med Lugten af Søens raadne Tang lige ind i Næsen, med Lande-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
