Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Villaen - Landstedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vejens Støv ind ad Vinduerne, med et Hus til Genbo, som betager dem
al Udsigt, med en afsveden Plet Jord til Have, hvor Digterens Ord passe:
Haven er i sin egen Manér, den har slet ingen Gange,
men den øjer en Stikk.elsbcerbu.sk., der er sa.u £>od som mange,
»
med den generende Forpligtelse at maatte være »velklædte«, naai de
forlade deres eget, saa at de ikke staa til Skamme mellem de andre
Landliggere, der overføre Byens Toiletter og Flirt i potenseret Grad
paa de »frie« landlige Forhold — altsammen noget, der endda maa
betales i dyre Domme. De foretrække at have deres eget Bo, som
virkelig er et Hjem, ligo hyggeligt Sommer og Vinter, om de saa og-
saa maa renoncere paa en Del af de Fornøjelser, som Byernes Be-
boere have lettere og bekvemmere Adgang til. De glæde sig over at
sysle i Haven, som de udnytte til Fryd for Øjet og til Gavn for Hus-
holdningen, og glæde sig ved Bevidstheden om, at den og Huset ei
deres Ejendom, og at deres anbragte Penge give gode Benter i Valuta
som Børnenes røde Kinder og friske Humør. De lade Rollingeine
tumle sig frit og ugenert i Luften fra Morgen til Aften og tænke med
et medlidende Suk paa Byens Børn, der ere indelukkede i Værelserne
og Skolestuerne og kun faa lidt Bevægelse i de knapt tilmaalte Fri-
kvarterer eller efter Skoletiden lege i snævre, smudsige Gaarde, for
saa vidt ikke Husmoderen med stor personlig Opofrelse under dem
en »Promenade« paa en Times Tid i Ørstedsparken, hvor de dog
helst skulle opføre sig som pæne, adstadige Mennesker, og selv en
saa uskyldig Fornøjelse som at trille med en Boldt er dem forment.
Intet Under derfor, at Villaernes Tal snart er legio, og at Beboer-
nes Glæde over Tilværelsen er rodfæstet, paa Trods af de Skeptikere,
der mene, at de kun have to glade Øjeblikke i deres Liv: det ene,
naar de købe Villaen, det andet, naar de sælge den.
LANDSTEDET.
Ved et »Landsted« har man efterhaanden uvilkaarlig vænnet sig
til at tænke sig noget større, noget mere herskabeligt.
Landstedet ligger alene, for sig selv. Det er for fint til at ville
gaa ind under den anden Kategori. Landstedets Beboere staa i Skatte-
bogen med flere Cifre end Villabeboerne, de »holde Landsted«, som
det hedder, hvor de kun bo om Sommeren; de holde maaske endog
Selvejerekvipage, og i ethvert Tilfælde holde de ganske sikkert en
velforsynet Vinkælder. Landstedet har et mere udpræget Ydre, saa at
sige et finere dress end Villaen. Det har en stor Have; Ejeren kan
ikke selv passe den, han er ogsaa for fin til selv at gaa i Enkelt-
hederne, om det end morer ham en Times Tid om Dagen — det vil
sige ikke hver Dag, for saa blev det jo et utaaleligt Hoveri! — at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
