- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:2 Boligen. Boligens Rengøring og Vedligeholdelse /
156

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Situering - Planen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Soveværelserne skulle helst have Sol. I Villaerne ere de jo som
oftest anbragte ovenpaa, enten i en fuld Etage som 1ste Sal eller i
Tagetagen som Kvistkamre med skraa Vægge, eller et Par af dem i
»Frontspicer« og Gavle. Det kan da let ordnes saaledes, at de alle
faa Sol, nogle Morgensol, andre Middagssol, hvorimod man saa vidt
muligt skal undgaa Aftensol paa dem, fordi Solvarmen da bliver
staaende Natten over i Værelset og kan være til stor Gene. Pige-
kammeret maa helst have Morgensol, for at Pigerne ikke skulle føle
sig fristede til at blive liggende for længe.
Paa Skyggesiden af Huset kommer da, som rimeligt er, Entreen
eller Forstuen, Trappen, Badeværelset og lign., som ikke behøve Sol,
og Køkkenet, hvor man ikke kan taale Sol. Der kan være varmt
nok i Forvejen, hvis man ikke har Kogegas og derfor er nødt til at
lægge paa Komfuret. Om det nu ogsaa skulde faa lidt Morgensol,
\il det ikke være nogen stor Ulykke, hvorimod det absolut maa und-
gaas, at Spisekamret faar den mindste Smule Sol, for at Madvarerne
ikke skulle blive fordærvede. Kan det ved Planlægningen ikke blive
anderledes, bør man snarest muligt plante et Træ til Skygge for Spise-
kammervinduet eller anbringe et Halvtag over det. Ellers bliver Hus-
moderen ikke glad.
Vi have endelig Verandaen tilbage. Den spiller en stor Rolle ved
Villaen. Kan man faa den anbragt i en Vinkel mellem to Ydermure,
saa at den i alt Fald en Del af Dagen er fri for Sol, er det godt.
Det er et Sted, som er beregnet til et mageligt dolce-farniente\ men
hvis den er lukket med Glas, som vort blæsende Klima jo næsten
fordrer, at den maa være, og den saa tillige ligger udsat for en bræn-
dende Sydsols Straaler, kan den blive som et romersk Bad, som et
Varmedrivhus, hvor der er uudholdeligt at være, og den vil blive til
evig Kval i Stedet for til Nydelse.
Kælderrummene faa jo i og for sig ikke megen Sol. Hvor Kæl-
deren er hævet saa højt over Terrænet, at Bygningsloven tillader Pige-
kammer i den, maa der sørges for saa megen Sol som mulig til det
for at modvirke den Fugtighed og de Uddunstninger fra Jorden, der
let følge med Beliggenheden.
Vinkælderen og Strygestuen kunne ogsaa behøve lidt Sol; Vådske-
kælderen, hvis Beliggenhed naturligt er given ud til Gaarden under
Køkkenet i Stueetagen, trænger ikke til megen Sol, da der kan være
varmt nok, naar der fyres under Vadskekedlen. Og Viktualiekælde-
ren bør absolut ligge i evig Skygge.
PLANEN.
Naar det saaledes først er bestemt, hvorledes Villaen skal ligge
paa Terrænet med tilbørlig Hensyntagen til Omgivelserne og Nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 15:58:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free