Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Opvarmning og Ventilation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gen af en utidig Økonomi, afstedkomme meget mere Forstyrrelse og
foraarsage mange flere Ekstraudgifter senere, end man aner forud.
Den større Udgift, som det er at anlægge Centralopvarmning i
Stedet for paa gammeldags Vis at opstille Kakkelovne, amortiseres
nu efterhaanden ved de økonomiske Fordele, den daglige Drift frem-
byder. Forbruget af Brændsel bliver langt ringere, da det udnyttes
bedre i det ene store Fyrsted end i de mange mindre, og Pasningen
af det kræver langt mindre Tid end Tilsynet med Kakkelovnene.
Fyrstedet behøver kun at tilses et Par Gange daglig, og Reguleringen
af Varmen i hvert Værelse foregaar meget let ved en Hane eller en
Ventil.
Centralopvarmning af en Bygning kan i Hovedsagen foregaa paa
tre forskellige Maader: ved Calorifere (varm Luft), ved Lavtryksdamp
og ved varmt Vand. De to førstnævnte Maader egne sig kun til større
Bygninger, saasom Kirker, Forsamlingshuse, Skoler, Sygehuse, Fabrik-
ker o. s. v. Den varme Luft, der udstrømmer fra det fælles Opvarm-
ningssted, Caloriferen kaldet, kræver særlig store Bygningsforanstalt-
ninger, som ikke kunne foretages i Villaer. Til hvert Rum skal nemlig
føres en muret Kanal (eller Rør) med Varmen for det alene, og tillige
skal hvert Rum have sin særegne Udsugningskanal og sin særlige
Friskluftskanal. Det er et meget vidtløftigt Kompleks af murede Rør,
der tager alt for stor Plads op, ligesom ogsaa Luften vil være for
overhedet til de forholdsvis smaa Rum i en Villa.
Der kan derfor kun være Tale om at anvende Opvarmning ved
Lavtryksdamp eller ved varmt Vand.
Anlæget er i sin Helhed ens for begge Systemer. I et særligt Rum
i Kælderen, som ikke behøver at være videre stort, og som tillige kan
være Opbevaringssted for Brændslet, opstilles en Lavtryksdampkedel
eller en Varmtvandskedel. Den er indrettet til Magasinfyring og kan
enten være fritstaaende eller indmuret; der fyres i mindre Villaer med
Kokes, i større med Nøddekul eller Afharpning af Kul. Paa Kedlen
er anbragt en Regulator, der tjener til Regulering af Trykket eller
Temperaturen. Fra Kedlen føres Ledninger af Jernrør rundt i Huset
som Hovedledninger og Stikledninger til alle de Rum, der skulle op-
varmes. Ved Varmtvandssystemet maa der tillige anbringes en Behol-
der i Tagetagen, der fungerer som Sikkerhedsventil for hele Anlæget.
Rørene udmunde i Varmelegemerne, der skulle overføre Varmen
til Værelserne, altsaa Ovnene. Disse ere konstruerede paa forskellig
Vis, men Princippet for dem alle er at yde den størst mulige varme-
udstraalende Overflade. Det opnaas f. Eks. ved, at Ovnene konstrueres
med Støbejernsribber, den ene tæt ved den anden, eller som »Harper«,
hvor Rørene ligge parallelt oven over hverandre.
Ribbeovnene og Harperne ere efter deres Udseende ikke særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
