Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Villaens Udstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delte ved Træsprosser, saaledes som vi træffe dem i ældre Huse, byg-
gede paa en Tid, hvor man endnu ikke havde drevet Glasfabrika-
tionen op til dens nuværende Højdepunkt. Der har efterhaanden
udviklet sig den Overtro, at Sprosserne stjæle for meget af Lyset, og
at jo større Vinduer, man kan have, des bedre er det, og Gudbevares!
tillige jo mere hygieinisk. Og endvidere mener man, at de mange
Sprosser ere til Hinder for den fri Udsigt. Alt dette beror paa en
fejlagtig Opfattelse. Der kommer saamænd Lys og Luft nok gennem
de smaa Ruder; om man vil, kan man jo gøre hele Vinduesfaget saa
meget større i Areal, som Sprosserne tilsammen fylde. Og Landskabet
udenfor tager sig netop meget flatterende ud, set gennem smaa Ruder.
Hvad der vindes i Hyggelighed, er meget betydeligt. Man har med
dem virkelig meget mere Indtrykket af at sidde i en Stue og ikke
som ved de store Glasflader halvt’i det fri. Den simple lineære Teg-
ning og regelmæssige Inddeling med lodrette og vandrette Streger er
meget beroligende og velgørende for Øjet. Udvendigt gøre den Slags
Vinduer den nydeligste Virkning, man kan tænke sig. Et ganske
simpelt Hus uden særlige arkitektoniske Fortrin bliver adlet ved dem,
bliver ligefrem fornemt. Ved mange Huse fra Aarhundredets Regyndelse
og tidligere Tid ved man ikke ret, hvad der udgør deres særlige Ynde,
thi Formerne ere simple nok, Forholdene i Facaden maaske ikke
engang gode, indtil man ved at analysere sine Indtryk kommer til det
Resultat, at det ene og alene er de hvidmalede Sprosser i Vinduerne,
der ved deres beskedne Midler frembringe saa stor Virkning. Og
hvilken Fornemhed er der ikke udbredt over vore Paladser alene ved
de smaa Ruder! Man skulde prøve paa i Stedet derfor at indsætte
Spejlglasruder, for at faa dem »rigtig fine« — med et Slag vilde al
Glansen gaa af St. Gertrud. I de store Lejehuse i Byerne er det
maaske ikke saa let at gennemføre de smaa Ruder; de ville støde
paa mange Fordomme hos Lejerne, og Ejerne ville let kunne risikere
at staa med alle deres Lejligheder ubeboede. Men i Villaer, hvor en-
hver indretter sig efter sin Smag, ere de smaa Ruder paa deres Plads.
Den værste Anstødssten mod dem er maaske den Protest, der kom-
mer fra Husmoderens Støveklud; thi den faar ganske vist mere at
gøre med de mange Kroge. Og dens Autoritet er saa stor, at Arki-
tekturens maa blegne ved Siden af den.
Paa enkelte mere fremtrædende Steder, f. Eks. i Karnapper, kan
med Held anvendes Blysprossevinduer, helst uden alt for broget en
Sammensætning af forskelligt farvet Glas, hvad der minder for meget
om Lysthusene ved Frederiksbergs »Sommerlyst«, men maaske med
forskellige Nuancer af Katedralglas, en Slags gulligt eller grønligt Glas,
der er gennemtrængeligt for Lyset og giver et smukt Skær ind i Rum-
met, men for øvrigt ikke er til at se igennem. Disse Ruder ere ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
