Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Villaens Ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremtræde i deres oprindelige Skikkelse, opførte som de ere af røde
Munkesten, der i en vis Periode ere bievne smurte over af Hvidte-
kosten. Der er noget ægte dansk ved disse hvide Bygninger, der staa
saa prægtigt til de grønne Bøgeskove og gyldne Agre; og det er øjen-
synligt efter Motiv herfra, at saa mange Landsteder og Villaer have
faaet deres hvide Farve. Man kan nu yderligere forhøje dens lysende
Glans ved en passende Anvendelse af andre, stærke Farver, f. Eks.
ved grønne Skodder ved Vinduerne, Maling paa Trædele som Veran-
daer og Indfatninger o. s. v. Den moderne Smag gaar maaske endog
vel vidt i saa Henseende og er lige ved at udarte. Det er navnlig
efter den store nordiske Udstilling i København 1888, at Paavirknin-
gen af dens udmærkede, stærkt farvede Træarkitektur har bredt sig
i vide Kredse — og maaske det var paa Tide at tage Reb i Sejlene.
— Paa en hvid Mur tage Espalier sig godt ud; især gør Klematis
og Blaaregn, hvis Løvmasser ikke blive for kompakte, en nydelig,
fin Virkning.
I de senere Aar have norske Villaer vundet Indpas hos os. Ud-
vendigt vise de sig helt som Træ, de ere beklædte med Brædder.
Inden for er der Murværk og undertiden Bræddebeklædning igen; de
kunne derfor være ret lune. Men man maa haabe, at de ikke brede
sig for stærkt. De passe til en Baggrund af mørke Graner og alvors-
fulde Klippepartier; men til vort venlige, smilende Landskab passe
de aldeles ikke med deres dystre Farver og i det hele taget noget
indesluttede Fremtoning. Man tænke sig blot en Række af dem langs
en Vej — enhver vilde kunne se, hvor fremmede de vilde staa for os.
Saa vilde der være mere at drage Nytte af ved at optage noget af
den engelske Villa-Arkitektur, vel at mærke ikke ved en aandløs,
slavisk Kopieren, men ved at bearbejde Stoffet og bruge, hvad der
egner sig for os. Thi i det hele taget skal man gaa sine egne Veje i
Hovedsagen; derved skabes der noget, som er ejendommeligt for os
og som helt igennem passer for os selv. Til Trods for, at saa mange
eller rettere de fleste Villaer ikke have noget videre arkitektonisk
O
Værd, er det dog, ligesom der gaar en fælles Bestræbelse igennem
hos mange for at uddanne os en særegen Villastil. Og mellem Vil-
laer, der ere tegnede af virkelige, dygtige Arkitekter, findes nu heldig-
vis flere og flere, der betyde noget i æstetisk Henseende. Hvad vi
særlig kunne lære hos Englænderne er, foruden mange praktiske For-
anstaltninger, deres Sans for en malerisk Brydning af Tagformerne
og Murfladerne, som ganske vist ikke er økonomisk fordelagtig. Ka-
rakteristisk for deres Huse ere de store Skorstene, der rage højt til-
vejrs og meget hyppigt ere anbragte udvendig paa Gavlene. Dette er
kun af den Grund praktisk gennemførligt uden at foraarsage Ulempe
med Røg, at hvert Ildsted i Huset har sin særegne Røgkanal. Da vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
