Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Natur og Oprindelse - Støvets Fordeling og Udbredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for hver Spore eller Kim, der er falden, og som er i Stand til at
trives paa dette for de fleste Mikroorganismer gunstige Nærings-
substrat. &
Støvets Mængde og Art er, som allerede tidligere berørt, meget
forskellige efter Lokaliteterne, Aarstiden, Vejret o. s. v., saa der vanske-
ligt kan angives noget almindeligt herom; men nogle enkelte Eksempler
kunne maaske have en vis Interesse. Gaston Tissandier har fundet
Støvmængden i Luften over Champ-de-Mars i tørt Vejr til 25 Milli-
gram pr. Kubikmeter, lige efter en
Regn til 6 Milligram. Herefter vilde
der over en Flade af 500,000 □ Meter i
indtil 5 Meters Højde tilsammen svæve
15 Kilogram Støv omkring i Luften. Den
samme Forsker har anstillet en kemisk
Analyse af Støv, som han opsamlede -
et af Notre-Dame Kirkens Taarne paa
et Sted, hvor intet Menneske havde
været i liere Aar. Støvet laa i et meget
tyndt, graaligt Lag i c. 1 Millimeters
Tykkelse og var saa fint, at det maatte
være trængt ind gennem Sprækker og
Utætheder ved Vinduerne. Han ana-
lyserede i alt 5 gr. og fandt heri:
32,2G
5°/0 organisk (brændbart) Stof,
77,735 % uorganisk Stof.
Af det sidste var 34,334 Dele hoved-
sagelig Kiselsyre, 15,940 kulsur Kalk
(Kridt), 9,220 Klorider og Sulfater af
Alkalimetaller og alkaliske Jordarter,
6,120 Jernforbindelser og 2,121 Forbindel-
ser af Magnium og Aluminium. I en Række andre Prøver fandtes
omtrent det samme og f. Eks. altid Jern.
STØVETS FORDELING OG UDRREDNING.
Som Støvets Oprindelse saaledes er ogsaa dets senere Skæbne
afhængig af en Række ydre Faktorer. Man kunde nok tænke sig, at
Støvpartiklerne bleve dannede og saa bleve liggende roligt paa samme
Sted, men dette sker vel saa godt som aldrig. Det ejendommeligste
Træk ved Støvet er jo netop, at det er saa let transportabelt og der-
for begiver sig ud paa Rejse ved den mindste Impuls dertil. Skal
det forblive i Ro, fordrer det en absolut rolig Luft, og denne findes
aldrig undtagen i tæt tillukkede Rum, hvor ingen faar Lov at gaa
W.D
0»Q 3
JrQo&
^9~p °q
0
/,
*utvr
Fig. 5. Støvpartikler, a Krystaller, b Plante-
kar, c Stivelsekorn, d Blomsterstøv, e liarpiks-
agtige Bestanddele og M eteorjern. Forst. 375
Gange. (Efter Miquel,)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
