- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:2 Boligen. Boligens Rengøring og Vedligeholdelse /
235

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Hovedrengøring. Af Fru Henrikka von Jessen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der, at det meste Støv samler sig. Sæbevandet maa skiftes nu og
da — hellere for ofte end for sjældent —, thi Rengøringskoner
have en Tilbøjelighed til at blive ved med at vadske videre i det
samme Vand, saa længe der kun er noget tilbage i Spanden; dette
er for øvrigt ogsaa fra Husmoderens Standpunkt en slet Økonomi,
da en Rengøring, hvorunder der er sparet paa Vand og Sæbe, hurtig
maa gentages. — Panelerne og Dørene afsæbes, Skabene tømmes ud
og vadskes indvendig; alle smaa, skjulte Kroge undersøges nøje for
at se, om ingen Møllarver eller Edderkoppespind skulde have gemt
sig der; der lægges rent Papir eller Voksdug i Skufferne, Dørlaasene
og Vinduerne pudses, Gulvet vadskes — og Indflytningen af Møblerne
kan derefter finde Sted.
Ved en Hovedrengøring maa man sørge for at faa sine Møbler
eftersete og reparerede med det samme, Stuen dog er i Uorden. I
Ryerne, hvor Pladsen er indskrænket, er det oven i Købet en Lettelse,
om ma? kan blive af med en Stol eller to til Snedker eller Sadel-
mager, saa længe Rengøringen staar paa. I et velordnet Hus bør
aldrig savnes de forskellige Ting, der høre til, for at man selv kan
foretage en mindre Reparation af Møbler. Det er tilraadeligt at have
færdig tillavet Snedkerlim ved Haanden, til at fastsætte smaa Lister
eller Knapper, der navnlig i den tørre Sommertid meget let falde af,
og som det er vanskeligt og kostbart at erstatte, naar de ikke sættes
paa straks.
Læderbetræk. Lædersæder paa Egetræsmøbler skulle vadskes med rent, lunkent
Sæbevand og skylles ikke efter; mangle de Glans, kan man med en blød Pensel smøre
dem over med raa Æggehvide, er der Fedtpletter, kunne de fjernes med Benzin, og
Afskrabninger eller slidte Steder kunne til Dels dækkes ved Hjælp af brun Skosværte,
der gnides godt ind med en Børste.
Straasæder vadskes i lunkent Sæbevand.
Hengemning. Opbevaring og Hengemning af de i Aarstiden ikke
brugelige Klæder og Stoffer hører ind under Hovedrengøringen. (Se
Bevaring mod Møl i Artiklen »Det aarlige Eftersyn«.)
Dersom det lyse Foer i Vintergardinerne ved Hengemningen viser
sig at være snavset, bør det aftages og vadskes, og Uldstoffet kan
børstes rent med tørt, pulveriseret Gibs, hvad endog kan opfriske de
falmede Farver noget.
Kamferkassen. Ved Efteraarsrengøringen vadskes de hvide Gardiner, Sommer-
skørter og Sommerkjoler, saa Snavs og Stivelse kommer ud af dem, og de nedlægges
urullede i den samme Kasse, der om Sommeren tjener til Opbevaring af Vintertøjet.
Det vil være bedst, om denne Kasse er saa lang, at Gardiner kunne ligge, deri i deres
fulde Bredde, og at Kjolenederdelene kunne ligge i hele Længden deri, da disse Ting
dog som Regel ligge hengemte et halvt Aar ad Gangen, taale de ikke for mange Folder.
Paa Landet, hvor man selv maa opbevare sine Gulvtæpper om
Sommeren — i Byerne sendes de som Regel til Sadelmageren — gør
man rigtigst i at sy et gammelt Lagen eller en Dug omkring dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 15:58:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-2/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free