Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Det aarlige Eftersyn. Af Frøken Margrethe Christophersen - Rensning af Vattæpper og Ederdun - Sengetøjets Rensning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det bedste; sarte Stoffer vadskes i koldt Sæbevand eller Kvilayabark.
Taaler Betrækket ikke Vadsk, maa man rense det med Hvedeknopper.
Ulden kartes op, hvorved den bliver frisk og ganske som ny. Der
- »
vil dog næppe være nogen stor Gevinst derved, dels fordi det giver
en Del Arbejde, og dels fordi Tæpperne ikke ere saa dyre at købe.
Man vil omtrent kunne faa et nyt Tæppe for de samme Penge, som
Opkartning og Syning koster.
Ederdun. Naar Ederdunstæpper og Dyner have været brugte i
nogle Aar, trænge de i Regelen til at friskes op, da Dunene efter-
liaanden falde sammen og miste deres Varmeevne. De tages med
stor Forsigtighed ud af Vaaret og kommes i en Vadskekedel, hvor-
under man fyrer svagt; man maa stadig røre omkring i Dunene for
at forhindre, at de svides; derved blive de lette og levende igen.
Mener man ikke, det er nødvendigt at give dem saa grundig en Be-
handling, kan man nøjes med at lægge Dynen ind i en opvarmet
Ovn, men dette maa ogsaa ske med stor Forsigtighed.
SENGETØJETS RENSNING.
Selv i renlige Hjem.tænkes der ikke tilstrækkeligt paa, at vi i
vore Senge Dag efter Dag, Aar efter Aar, efterlade vort Legemes Ud-
dunstninger, Sved og lign.; og det endda ikke en enkelt Person, nej,
vi gaa Slægt efter Slægt i de Senge, som vore Forfædre have hvilet
i, og vi ligge paa de samme Dun og maaske paa de samme, tilsyne-
ladende rene, men i Snese af Aar uvadskede Vaar.
Paa Landet gaar dette endda bedre an, fordi man der har let Ad-
gang til den store Renser og Fornyer: Solen; men den er i Aarenes
Løb dog ikke tilstrækkelig, naar det gælder om Destruktion af Smit-
stoffer. Der maa andet og mere til.
For at desinficere en Dyne brugtes det før at ophede Fjerene i
en Vadskekedel samt at udkoge og vadske Vaaret. Det var sikkert
nok, men besværligt at udføre. Lettere er det at sende det til en
Desinfektionsanstalt, som nu ikke savnes i nogen By, saa at selv
Landboerne have en nogenlunde let Adgang dertil. Der er sikkert
mange Familier, hvis Sengetøj ikke i mangfoldige Aar har undergaaet
nogen Renselsesproces, uagtet Besidderne have ønsket det, men Be-
sværlighederne have været for store. Nu eksisterer der imidlertid
Anstalter, som besørge Rensning af alt Sengetøj paa en eneste Dag,
og uden at Tøjet i mindste Maade lider derved. Rensningen foregaar
saaledes, at Fjerene af Dyner og Dunpuder udtages og bringes ind i
en Tromle, en Beholder, i hvilken de ved Tilledning af Damp op-
varmes til 100° Celsius. Et i Tromlen anbragt Vingeapparat sætter
dem i Bevægelse, saa at det i dem indeholdte Støv, Sand o. a. falder
igennem en i Beholderens Bund anbragt Rist, derpaa sættes der Damp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
