Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Vadsk. Ved Red. - Vadsk af Handsker - Vadsk af Kniplinger og Blonder - Vadsk af Pelsværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvide Glacéhandsker vadskes ofte med en i lunken, skummet Mælk dyppet
Svamp, der er gneden hen over et Stykke Marseillesæbe. I Mælken kommes lidt
Æter eller Salmiakspiritus, og naar Handskerne ere halvtørre, gnides de med et
rent linned Klæde, hvorpaa er hældt et Par Draaber Olie.
Ruhandsker blive smukkest, naar man lader dem ligge c. 5 Minutter i Blød i
Gasolie og derefter gnider dem med et fint, linned Stykke, krænger dem og hænger
dem til Tørre. De kunne ogsaa vadskes som Glacéhandsker, dog ikke med Mælk.
Hvide Bomuldshandsker skulle ligge i Blød en Nat over, hvorefter de koges
i skummende Vand med 1 Theskefuld Petroleum til 2 Potter Vand. De skvlles i
lunkent Vand.
VADSK AF KNIPLINGER OG BLONDER.
Kniplinger blive smukkest vadskede efter følgende Opskrift: En Flaske eller
Kniplingsvadsker beklædes med et Lag linned Tøj eller hvidt Flonel, og herpaa ris
Kniplingerne omhyggeligt fast, idet de vikles rundt om Flasken saaledes, at den
smudsigste Ende af Kniplingerne kommer yderst. Efter at der er riet et tyndt, lin-
ned Stykke over Kniplingerne, lægges de et Par Timer i Vand, indsæbes godt med
hvid Sæbe, dyppes gentagne Gange i en Spand med lunkent Vand og koges derefter
i 3/4 Time. Derefter skylles de i varmt Vand, og i det sidste Skyllevand kan man
komme lidt hvidt Sukker eller lidt Gummi, hvorved Kniplingerne faa en passende Stiv-
hed; Stivelse vil let gøre dem for stive. Naar de ere sk^dlede, stilles Flasken paa et
solbeskinnet Sted, og naar Kniplingen er fuldstændig tør, klippes Ritraaden af, og
Kniplingen tages af Flasken. Dersom Riningen har været nøjagtig, vil Kniplingen
være saa stiv og glat, at den hverken skal stives eller stryges.
Kniplinger kunne ligeledes blive smukke, naar de ris paa tykt, hvidt Uldtøj,
og derefter indgnides med Marseillesæbe og lægges i en lille Balje, hvori de ligge til-
dækkede til næste Dag; da skylles de i flere Hold koldt Vand, indsæbes atter, koges
i 3/4Time og skylles derpaa først i lunkent, saa i koldt Vand. De lægges i en Sigte,
for at Vandet kan løbe af, og rulles derefter ind i et Klæde. Efter 1 Times Forløb tages
Kniplingen af Uldtøjet og hæftes med Retten nedad paa et Strygebræt, idet der stik-
kes en lille, meget fin Knappenaal i alle de smaa Picots i Kanten af Kniplingen. En
linned Klud dyppes i tyndt Gummivand, og dermed fugtes Kniplingen ganske let;
der bredes et tyndt, linned Stykke over den, og den stryges med et lunkent Jern,
indtil den er fuldstændig tør.
Blonder kunne selvfølgelig behandles som Kniplinger, men det gøres sjældent
med saa stor Omhu. De vadskes, uden at være riede paa Tøj, i to Hold lunkent
Sæbevand, skylles i to Hold lunkent, rent Vand og rulles ind i et linned Stykke.
Naar de ere tørre, stryges de paa samme Maade som Kniplinger.
Sorte Blonder rystes godt, børstes med en blød Børste og dyppes gentagne
Gange i en Blanding af 1 Pægl Vand (helst Regnvand), 1 Theskefuld Sprit og 1 The-
skefuld Boraks. De skylles i Vand, hvori der har været kogt en sort Handske, glattes
derpaa meget omhyggeligt ud, lægges mellem Aviser og presses nogle Dage under
store Bøger eller lign.
VADSK AF PELSVÆRK.
Hvidt Pelsværk kan vadskes i lunkent Sæbevand og skylles i rent Vand. Det
hænges enten til Tørre paa et varmt Sted, dog ikke lige ved Ovnen, eller det over-
drysses med pulveriseret Stivelse, som derpaa børstes af med en stiv Børste. Til
sidst redes Pelsværket med en grov Kam eller børstes med en stiv Børste.
Pelsværk kan ogsaa renses først med Klid, der er fugtet med kogende Vand, og
derefter med tørt Klid. Naar det er rent, rystes og børstes det grundigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
