Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Boligens Rengøring og Vedligeholdelse
- Strygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRYGNING
Sodavand; til sidst gnides de med Voks indsvøbt i en linned Klud. Hvis man stryger
ved Gas, maa man, naar Jernene have staaet lidt over Varmen, gnide dem med Voks
eller Stearin i en Klud, da de som oftest ville blive lidt fugtige. Skulde Stivelsen ved
Strygningen brænde fast paa Jernet, gnides det med Pimpsten og Voks og derefter
m e d en linned Klud. Efter Strygningen pakkes Jernene
ind i afpassede Uld- eller Flonelstykker og opbevares paa
et tørt Sted. Man skal altid stryge med meget varme Jern,
dog maa man passe ikke at svide Tøjet; sker det, kan den
o -
*
■ " Pi 3 Æ rmebræt
gule Skjold som oftest bleges bort ved at man vadsker ° .
Skjolden med koldt Vand, lægger Tøjet i Solen og, saa snart det er tørt, væder
det igen og bliver saaledes ved, indtil man har fjernet Skjolden.
De almindelige Strygejern ere meget praktiske, med Undtagelse af, at Træ-
hankene hurtig blive forbrændte; man har da ogsaa Strygejern — baade danske og
amerikanske — med løs Hank, som tages af, naar Jernet sættes til Varmen.
Isolerede Strygejern, oven paa hvilke der er an-
bragt en isolerende Plade, som forebygger, at Straale-
varmen fra Jernet opheder Han-
✓
ken, have tillige den Fordel, at de
holde længere paa Varmen end de
almindelige Jern.
Til at blanke Mansketlinned
bruges Jern med afrundede Kanter.
I Udlandet stryges omtrent alt
Fig. 4. isoleret strygejern, Mansketlinned med det saakaldte
»c o n v e x p o l i s h i n g c r o u «, der har
samme Form som et almindeligt fladt Jern, men konveks Staalunderflade. Disse Jern
skulle behandles med megen Omhu, da den polerede Staalunderflade let bliver ridset’.
Boltejern. Ved større Strygninger ere de flade Jern til Strygepande eller -ovn de
mest praktiske; men ønsker man kun at stryge nogle faa Stykker Tøj, vil det være
bekvemt at have et Boltejern, som kan holde Varmen temmelig længe, naar Bolten
er glødende, idet den lægges i Jernet. I jævn god Kokesild, vil en Bolt blive hur-
tigere varm end et Strygejern, som varmes paa en Plade.
Qlødestofjern udvikle hverken Os, Bøg eller anden skadelig Luftart. Inden
Glødestoffet kommes i Jernet, lægges det paa en Rist og bringes i Glød.
Gasstrygejern. Der tindes Strygejern, som opvarmes ved mange smaa indven-
dige Gasflammer og faa Gassen tilført gennem en meget lang Gummislange ligesom
Gasstegeovne.
Strygejern opvarmede ved E lektricitet. Strygejern, der opvarmes ved Elek-
tricitet, kunne faas, men de bruges endnu kun }^derst sjældent.
Gasstrygeovne. Til Brug i Køkkener, hvor der er Kogegas, anbefales Gasstryge-
ovne; de kunne anbringes paa ethvert Gaskogeapparat og optage kun meget ringe
Plads. Nogle af disse Ovne ere indrettede saaledes, at en Gryde, samtidig med at (>
Str3r
gejern blive opvarmede, kan bringes i Kog ved Spildevarmen.
Petroleum sstrygeovne. Nogle smaa, trekantede Ovne, der ligne Gasstryge-
ovne, kunne anbringes oven paa Petroleumskogeapparatet »Primus«.
Fig, 5. Strygejern med
afrundede Kanter,
Man skal altid stryge med meget varme Jern; men for at sikre
sig mod at svide Tøjet maa man, hver Gang Jernene paa ny ere
opvarmede, stryge dem af paa et Par linnede Klude.
Da Stivelse er meget tilbøjelig til at brænde paa Jernet, maa man
stadig efterse, om dettes Underflade er glat og blank, og dersom
VOKT HJEM. IV. Bil. 3. Afsnit. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 4 15:58:18 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-2/0301.html
