Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Asiater. — Ja, De tror maaske, at det er for at
faa Dyrene til at trække, at de skriger saaledes op.
Se, os kan de sagtens narre, for vi forstaar jo ikke et
Ord af, hvad de skraaler, men Oxerne er fuldstændig
med, og de véd saa godt, at alt det Skraaleri kun
betyder, at de ikke skal lægge Kræfterne til. Som
sagt, det er nogle store Kjæltringer, men der er intet
at stille op med dem, for de kan nu ikke lade være
at snyde og bedrage de Vejfarende. Og vi er selv
Skyld deri — vi er for godmodige af os. Jeg tør
holde paa, at de oven i Kjøbet kommer og forlanger
Drikkepenge af Dem. Jo, jeg kjender de Fyre, men
mig skal de heller ikke narre!
— Har De tjent længe her nede?
— Ja, jeg var her allerede, da Aleksej
Petrovitsch[1] fik Kommandoen, sagde han og rettede sig
med Stolthed. Da jeg kom hertil, var jeg kun
Sekondløjtnant, men nogle Aar efter blev jeg forfremmet til
Stabskaptajn paa Grund af mit Forhold i Kampene
mod Bjærgboerne.
— Og hvor staar De nu?
— Ved tredje Liniebataillon[2]. Men hvor er
De ansat, hvis jeg maa være saa fri at spørge?
Jeg fortalte ham det, og da vi ikke kunde finde
flere fælles Berøringspunkter, vandrede vi videre i
Tavshed. Da vi nærmede os Toppen af Bjærget, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
